Tidligere fredag aften var Trekantområdets Brandvæsen på vandet i Lillebælt ud for Fredericia.

Det skyldtes, at de ledte efter en person. Det oplyste de på deres Twitter-profil.

Klokken 22.00 kunne Casper Christensen fra vagtcentralen fortælle følgende til B.T.

»Vores både er ved at vende hjem. Man har valgt at afblæse eftersøgningen derude, fordi intet tyder på, at der er en person i vandet.«

'Trekantområdets Brandvæsen eftersøger en person i Lillebælt med 2 redningsbåde fra st. Fredericia og st. Kolding samt vores droneberedskab,' stod i de første opslag fra klokken 21.16.

Siden da har de opdateret løbende. Den seneste opdatering er naturligvis er eftersøgningen er indstillet.

Billeder fra lystbådehavnen i Fredericia viste, at brandvæsnet, politiet, en ambulance og en lægeambulance var blevet tilkaldt.

Trekantområdets Brandvæsen brugte både redningsbåde og droner til at lede med.