Hvordan kan man med troværdigheden i behold svinge sig op på den moralske hest og i egne spalter bekæmpe sexisme i mediebranchen og så samtidig tjene millioner på prostitutionsannoncer, der leder hen til udbyttede kvinder i usle bordeller?

Det spørgsmål stiller Politikens debatredaktør, Mads Zacho Teglskov, sig selv.

»Helt ærligt: Hvorfor skal jeg i 2020 acceptere, at min firmajulegave fra koncernen skal betales med penge fra prostitutionsannoncer?« skriver han i en klumme i Politiken.

Svaret er enkelt. Det kan og skal man heller ikke acceptere, uddyber Mads Zacho Teglskov over for B.T.

Mads Zacho Teglskov, debatredaktør på Politiken.
Mads Zacho Teglskov, debatredaktør på Politiken. Foto: Peter Hove Olesen
Vis mere

»Jeg tror, jeg kommer til at lade min firmajulegave stå i år. Så kan den måske gå til et velgørende formål i stedet,« siger han.

Mads Zacho Teglskov påpeger, at det er decideret hyklerisk, at hans egen arbejdsgiver, JP/Politikens Hus, på den ene side er idealisk, når det gælder for eksempel klima, praktikanters arbejdsforhold og ligeløn mellem mænd og kvinder og har nedfældet det hele i fine principper og politikker i sin årlige corporate responsibility-rapport, men i samme rapport ikke nævner prostitutionsannoncerne med ét ord.

»Jeg synes ikke, vi skal understøtte det her marked, når eksperter peger på, at der med sikkerhed ligger kriminelle forhold nedenunder en del af annoncerne. Nogle af de annoncer peger altså med sikkerhed hen til handlede kvinder,« siger Mads Zacho Teglskov.

Han mener, at JP/Politikens Hus holder sig for både øjne og ører, når det handler om, hvordan prostituerede kvinder og bagmænd skaffer pengene til de prostitutionsannoncer, der bliver indrykket i Ekstra Bladet og på netsider som side6.dk, EscortGuide.dk og MassageGuide.dk, som også ligger under mediekoncernen.

Det er i faldefærdge huse som dette, at mange udenlandske prostituerede lever under kummerlige forhold. B.T. har har tidligere skrevet om den ulykkelige luder Joanna. Hun er en polsk prostitueret i Danmark, som har arbejder i dette hus i Hvam i Jylland og på mindst 19 andre forskellige bordeller i Danmark, hovedsaligt i Jylland. Politiken har for nylig dokumenteret, at en del af Ekstra Bladets prositutionsannoncer netop leder hen til udenlandske prostituerede i faldefærdige huse.
Det er i faldefærdge huse som dette, at mange udenlandske prostituerede lever under kummerlige forhold. B.T. har har tidligere skrevet om den ulykkelige luder Joanna. Hun er en polsk prostitueret i Danmark, som har arbejder i dette hus i Hvam i Jylland og på mindst 19 andre forskellige bordeller i Danmark, hovedsaligt i Jylland. Politiken har for nylig dokumenteret, at en del af Ekstra Bladets prositutionsannoncer netop leder hen til udenlandske prostituerede i faldefærdige huse. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

JP/Politikens Hus skriver i sin corporate responsibility-rapport, at koncernen generelt kvalitetssikrer de annoncer, der indrykkes i koncernens medier.

Men Mads Zacho Teglskov giver ikke meget for de fine ord, når det handler om prostitutionsannoncerne.

»Der sidder jo ikke nogen på Ekstra Bladet og undersøger, om der er problematiske forhold bag de her annoncer.«

»Hvis jeg skal være lidt polemisk – og det er jo mit arbejde – så er det her bare en bekvem måde at tjene penge på,« siger Mads Zacho Teglskov og tilføjer, at Ekstra Bladet ikke er i stand til at gennemskue, om den enkelte prostitutionsannonce viser tilbage til en handlet kvinde.

Prostitueret på Vesterbro.
Prostitueret på Vesterbro. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Han påpeger, at Danske Bank ikke længere vil håndtere det for offentligheden ukendte beløb – formentlig mindst fem millioner kroner om året, siger Mads Zacho Teglskov – som JP/Politikens Hus årligt tjener på prostitutionsannoncerne.

Risikoen for, at pengene er beskidte og stammer fra et uigennemskueligt spind af menneskehandel, rufferi, afpresning, hvidvask og anden grov kriminalitet, er simpelthen for stor.

»Der synes jeg, at det er mærkeligt, at man ikke på koncernledelsesniveau hos os har gjort sig nogen tanker om, hvorvidt den her del af forretningen så fortsat skal bestå. Jeg synes simpelthen ikke, at vi kan have det her hængende på os,« siger Mads Zacho Teglskov.

Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus
Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus Foto: Christian Liliendahl
Vis mere

Han mener, at JP/Politikens sagtens kan undvære prostitutionspengene.

Alene sidste år tjente mediekoncernen nemlig 265 millioner kroner, som blev stoppet ned i en pengetank med i forvejen to milliarder kroner.

»Hvis den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, var villig til at sætte en budgetramme for Ekstra Bladet, der var fem millioner kroner lavere, ville Ekstra Bladet ikke skulle tjene de her penge,« Mads Zacho Teglskov.

B.T. har bedt om et interview med administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov. Det har han afslået.