Rasmus Paludan drømmer om at stifte familie samt få flere venner. Hans islamkritiske holdninger og demonstrationer sætter dog en stopper for det.
»Jeg har lige et møde med PET, og så ringer jeg tilbage,« siger den højrenationale partistifter af Stram Kurs, da B.T. ringer.
»Men du får ikke min familie i tale. Du kan måske finde nogen, der kender mig, men de vil formentlig ikke stå frem med navn. Folk er jo pissebange. Jeg kan også selv mærke, hvordan jorden brænder under mig.«
Som stifter af partiet Stram Kurs er Rasmus Paludan en offentlig person. Søger man på Google, er Rasmus Paludan også en meget hemmelig person. Han lever med stram beskyttelse, og selv hans alder er ukendt af sikkerhedsmæssige årsager.
Det har været farligt at være Rasmus Paludan, lige siden hans ven kunstneren Uwe Max Jensen mødte ham første gang ved et møde med Lars Vilks Komiteen i 2016.
Her mødte Rasmus Paludan op til det sikrede møde på Christiansborg i et uniformslignende jakkesæt med en attrappistol for at beskytte sig selv.
»Det var en rimelig underlig situation, men jeg fik lyst til at finde ud af, hvad der gemte sig bag den person,« fortæller Uwe Max Jensen.
»Men det er klart, at der er forskel på den offentlige Paludan og den private. Han er jo mere afdæmpet privat.«
Selv mener Rasmus Paludan, at han i hvert fald nok er mere flink i privat selskab.
Udadtil tegner der sig for mange et andet billede.
'Slikfrille' og 'Smørhår'
I 2006 stævnede han to medlemmer af Konservativ Ungdom for injurier, da de havde kaldt ham 'Slikfrille' og 'Smørhår'.
I 2007 sad han ofte på lur ved søerne på Østerbro og tog billeder af fremmede mennesker, der åbenbart ikke havde lært, at man ikke må cykle uden hænder på styret og heller ikke må cykle på fortovet. Billederne smed han op på hjemmesiden kriminelle.dk.
På den måde håbede han, at folk ville begynde at overholde færdselsloven.
»Jeg er modstander af folk, som ikke opfører sig ordentligt. Det er uretfærdigt, at bare fordi det handler om en lille lovovertrædelse, så tror folk, at det er helt fint,« forklarer Rasmus Paludan.
Selvom de færreste måske forstår det, er forklaringen på, at Rasmus Paludan gør de ting, simpel.
Han har en retfærdighedssans og principfasthed ud over det sædvanlige.
Uwe Max Jensen husker, at han sammen med Rasmus Paludan en dag gik ned ad Strøget, da to personer kom cyklende imod dem på gågaden. Hvor han som mange andre ignorerede det, gjorde Rasmus Paludan det ikke. Han stoppede cyklisterne og påtalte forseelsen.
Det seneste år har det været en mærkesag med partiet Stram Kurs at forbyde islam og skabe 'mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere'. Når Paludan gang på gang står ved sin ret til at ytre sig og afholde kontroversielle demonstrationer, kommer den selvsamme retfærdighedssans igen i spil.
Men det er dog ikke kun hans egne rettigheder, som er vigtige.
Advokat for kriminelle udlændinge
I sit virke som advokat har han derfor også forsvaret kriminelle, der er erklærede muslimer, fra lande i både Afrika og Mellemøsten.
Ret skal være ret, og loven gælder for alle.
Rasmus Paludan er i disse dage formodentlig den mest forhadte person i Danmark, og med det følger også en række konsekvenser.
Det er svært at arbejde, fordi mange klienter ikke kan overskue en så eksponeret advokat, og socialt begrænser det ham også.
»Jeg er et meget socialt menneske, og selvom jeg har nære venner, så er jeg ked af, at jeg ikke har og kan have en større vennekreds.«
I forbindelse med demonstrationer er Rasmus Paludan gentagne gange blevet overfaldet. Han er uønsket i to politikredse, har modtaget adskillige trusler på livet og bliver udskammet på kryds og tværs af det politiske landskab. Det stopper ham dog ikke. Tværtimod.
»Han har en evne til at omdanne modstand og negativitet til en drivkraft. De fleste vokser ved ros og anerkendelse, hvor han kan gøre det samme med alt den negative opmærksomhed, der strømmer mod ham. På den måde er han psykisk stærk,« fortæller Uwe Max Jensen.
'Hadprædikant' eller 'Frihedens stemme'
Rasmus Paludan er i hvert fald anderledes. Han ser sig selv som en person, der er uden for normerne, og det gør hans venner også.
»Første gang jeg mødte ham, tænkte jeg: 'Hvad er det for en galning'. Han er meget speciel, men han er også sjov, fordi han er så anderledes. Det gør ham også til et interessant bekendtskab,« fortæller Christian, der har været hans ven gennem syv år.
Ulig mange andre kan Rasmus Paludan latin, kaste om sig med historiske referencer og huske 'alle mulige underlige ting'.
Andre vil kalde ham for racist, provokatør og ultra-højrenational hadprædikant.
Selv ser han sig som 'Frihedens stemme', 'Danernes lys' og 'Samfundets vogter'.
Alt sammen af kærlighed til Danmark og i kampen mod 'bøllerne'.
