Du skal tage minimum fem kilo på, hvis du skal med til Egypten. Og selv hvis det lykkes, skal du blive inde i middagssolen. Beskeden fra lægen var klar. Det handlede om hans liv.
»Det var første gang, det gik op for mig, at det var noget, der kunne slå mig ihjel,« siger Rasmus Hansen.
Fik han ikke styr på sin spiseforstyrrelse, var det ikke sikkert, han blev ældre.
Allerede som 13-årig fandt han sin egen måde at tackle forældrenes skilsmisse og den massive mobning i skolen.
»Jeg forstod aldrig, hvorfor de andre hadede mig så meget. Så jeg tænkte, det nok var, fordi jeg var meget større end dem,« siger Rasmus Hansen, der i dag er 21 år og læser på Aarhus Universitet.
Derfor begyndte han at stå for sent op om morgenen, så han ikke kunne nå morgenmaden. Og han gik altid på toilettet eller i bad efter et måltid, så han kunne kaste op, uden nogen opdagede det. Troede han.
Hans mor så tegnene og tog med ham til lægen, hvor han fik diagnosen bulimi.
»Jeg havde rigtig svært ved at blive konfronteret med det, for jeg ville ikke have hjælp,« siger han og fortsætter:
»For mig var det jo den eneste ting, der holdt mig oppe. Jeg havde det jo godt, fordi jeg havde tabt mig 15 kilo. Er det bedre, at jeg er 15 kilo tungere og bliver mobbet?«
Bulimien var den eneste kontrol, han havde i en verden med voldsomme kommentarer og stort set ingen venner.
»Den skulle de ikke tage fra mig,« siger han.
Samtidig kæmpede han med spørgsmålet: Kan mænd overhovedet have en spiseforstyrrelse?
»Angst og spiseforstyrrelser er jo noget, vi forbinder med unge gymnasiepiger,« siger Rasmus Hansen.
Sammen med tre andre mænd er han ved at optage første afsnit til en ny podcast, 'Fluen på væggen', som er produceret af Psykinfo Midt i Region Midtjylland, hvor de taler om, hvordan man som mand håndterer psykisk sygdom.
For mens unge piger i høj grad er begyndt at tale om angst, stress og depression, er de unge fyres mistrivsel mere usynlig.
De taler ikke om det. De dulmer problemerne med hash og alkohol. Dropper ud af studier og praktikker. Eller vender sig mod computeren, hvor spillet er til at finde ud af.
Et adfærdsmønster, der i alleryderste konsekvens resulterer i, at tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord.
Rasmus Hansens 'egen løsning' var i første omgang at kaste op. Og ja, han tabte sig, men det hjalp ham bare ikke på den lange bane.
Som 17-årig fik han en svær depression, og som 19-årige forsøgte han at tage sit eget liv.
Når han søgte på spiseforstyrrelser på nettet, var det altid billeder af unge piger, der dukkede op. Der var ingen 16-årige fyre at spejle sig i.
»Jeg har aldrig følt mig så alene,« siger han.
Rasmus havde svært ved at håndtere, at han var så ked af det.
»Jeg så jo aldrig min far græde, og pludselig sad jeg og græd hver dag. Det var slet ikke det billede, jeg havde af en mand,« siger han.
Samtidig blev det, at han er homoseksuel, forklaringen på, at han havde en spiseforstyrrelse.
»Det var, som om folk havde svært ved at acceptere, at psykisk sygdom ikke er en feminin sygdom. Det er bare en sygdom,« siger han.
Han stiller spørgsmålet:
»Hvad nu, hvis vi indså, at en stor, stærk mand også kan have en spiseforstyrrelse, angst eller depression?«
Svaret har han selv:
»Så falder hele det billede, vi har af en stor og stærk mand, sammen. Derfor er det nemmere at sige, at jeg har en psykisk sygdom, fordi jeg er bøsse.«
Han ville ønske, at vi indså, at psykisk sygdom også rammer mænd, og at det ikke gør dem til mindre mænd.
»Vi fjerner ikke maskuliniteten fra folk. Vi tilføjer bare det aspekt, at mænd også kan blive syge,« siger han.
PsykInfo Midts podcast 'Fluen på væggen' udkommer 6. februar.
