Rasmus Dahlberg: Den seneste uges begivenheder viser, hvor udsatte vi er

Bombetrussel i Køge, et jordskælv og et nationalt nedbrud hos Nets.

Danmark har i ugens løb uge været ramt af adskillige begivenheder, der påvirkede beredskabet.

Og netop beredskabet er pludselig blevet noget, vi har fået markant større fokus på i Danmark de seneste år, hvor ord som 'prepping' og 'hybridkrig' er blevet almindelige begreber.

Men hvordan klarede landets beredskabsmyndigheder så de tre begivenheder, der ramte landet på mindre end et døgn?

Det har B.T. spurgt lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet Rasmus Dahlberg om, der kalder de tre episoder for gode eksempler på de tre typer katastrofer, der kan ramme.

For det første er der de naturskabte i tilfældet med jordskælvet. Dernæst er der det såkaldt antagonistiske, hvor en ondsindet aktør forsøger at gøre skade, som det var tilfældet med bombetruslen i Køge.

Til sidst er der det teknologiskabte i tilfældet med nedbruddet hos Nets.

Og for Rasmus Dahlberg var det også tydeligt, at myndighederne og de andre aktører reagerede vidt forskelligt på det tre situationer. 

Manglende udmeldinger

Selvom jordskælvet var det største i Danmark siden 2012, havde det ikke de store konsekvenser andet end skader på bygninger. 

Men på trods af det har mange danskere et billede af jordskælv som noget meget alvorligt, fordi vi oftest bliver præsenteret for det, når de store af slagsen rammer i andre dele af verden med femcifrede antal døde til følge.

Og netop derfor er det vigtig at kommunikere hurtigt og effektivt fra myndighederne, for at nedbringe unødige bekymringer, lyder det fra Rasmus Dahlberg. 

»Det så jeg ikke, at man gjorde, og der var for eksempel ikke nogen beredskabsmeddelelser. Man kunne måske godt have kommunikeret ud, at det var et jordskælv, men at det ikke var farligt,« siger han.

Omvendt var bombetruslen mod Campus Køge et eksempel på, hvor meget dansk politi og beredskab har lært siden Breivik og Krudttønden, fortæller Dahlberg.

»Det forekommer mig, at politi i dag er godt forberedt og udstyret til den slags hændelser. Man har de sidste tyve år lavet nogle tiltag i politiet, der kan håndtere den slags, så man nu kan gå fra normalt til forhøjet beredskab på meget kort tid,« siger han.

»Lærte det på den hårde måde«

Når det kommer til nedbruddet hos Nets, er det til gengæld nogle ting, der stadig giver udfordringer og steder, hvor vi som samfund ikke nødvendigvis er parate til den slags hændelser. 

»Nets var selv hurtige ude og sige, at det var en teknologisk fejl, hvilket var vigtigt, fordi mange danskere sikkert tænkte, at det kunne være et angreb udefra,« siger Rasmus Dahlberg:

Samtidig giver sådan et nedbrud os en mulighed for at se, om vi har lært noget, og ikke mindst, hvem der har lært noget og gør tingene anderledes. 

For eksempel var Storebæltsbroen hurtigt ude og melde, at de havde åbnet bommen og ladet folk komme igennem.

»De lærte det på den hårde måde sidste år,« siger Dahlberg med reference til nedbruddet sidste sommer, hvor Nets også brød ned, og man ikke tillod gennemkørsel ved broen.

Nedbruddet viser det også, at det kommer med en stor risiko, når vi samler vital infrastruktur på få hænder.

»Vores telenet er rimelig robust, fordi hvis det går ned hos en enkelt udbyder, så kan en anden hurtigt gå ind og tage over. Det samme kan ikke lade sig gøre på betalingsområdet, hvor der ikke er alternativer til Nets,« siger Rasmus Dahlberg.

Samtidig var samtidig et billede på, hvilke konsekvenser det kan have, at vi er blevet så digitaliserede.

»Det pissefedt, når det virker, men hammeren falder hårdt, når det ikke virker,« siger katastrofeforsker Dahlberg.

Derfor er det også reminder om, at rådet om lige at have 250 kroner i kontanter ikke er så dumt endda, siger han.

Netforbindelsen røg, men strømmen var intakt, så butikkerne kunne stadig holde åben og imod kontanter.

»Det kommer til at ske igen, og jeg tror ikke, at vi kommer til at afdigitalisere Danmark, men vi skal være bevidste om, at alle de fordele vi har i hverdagen kan gøre os mere sårbare,« siger Rasmus Dahlberg:

»Hjemmeberedskab handler ikke om at forberede sig på dommedag, men at man kan leve videre forholdsvis normalt i ekstraordinære situationer.«