»Bare vent. I aften bliver det voldsomt. Pas på dig selv.«

Sådan sagde en spanier til mig på burgerrestauranten Five Guys i Barcelona, da jeg klokken 17.30 fredag pointerede, at den første halve time af den store demonstration var forløbet ganske roligt.

Og han skulle vise sig at få ret.

I går var jeg B.T.s mand i den spanske slagmark, og jeg endte med at overvære kaosset fra tætteste hold og mærke det på egen krop.

Derfor kan jeg også fortælle historien om, hvordan en relativt kontrolleret demonstration forvandlede sig til uvirkeligt kaos på få sekunder.

Men først er det vigtigt lige at skitsere, hvorfor der var op imod en halv million catalanere på gaderne i Barcelona i går, og hvorfor der den seneste uge har været bål og brand i gaderne hver eneste aften.

Kampen for catalansk løsrivelse er ikke ny, og den sidder dybt i alle generationer i den spanske region.

Men hvis kampen for løsrivelse kan beskrives som en gnist i alle catalanere, så kan man snildt sige, der blev kastet tændvæske på den i mandags.

Her fik ni ledere fra den catalanske løsrivelsesbevægelse fængselsstraffe på ni til 13 år for at 'bidrage til oprør'.

Fængselsstraffene fik straks catalanerne på gaden, og i Barcelona har der hver dag i denne uge været masser af fredelige demonstrationer, men altså også voldsomme optøjer når mørket er faldt på.

Og det var så netop i går fredag, at den størst planlagte demonstration skulle finde sted klokken 17.00.

Klokken 16.00 forlod jeg mit hotelværelse, og indtil klokken 17.30 gik jeg rundt på de store og brede gader, der var fyldt med demonstranter. Alt åndede fred og ro.

Men da klokken nærmede sig 18.00, sneg en stor sort røgsøjle sig frem tæt på Plaça de Catalunya i det hele centrale Barcelona, så der skyndte jeg mig hen.

Hurtigt fik jeg at vide, at det var en gruppe catalanere, der allerede var i kamp med politiet på gaden Via Laietana.

På afstand kunne man se romerlys og kanonslag i luften, mens røgen fra containerbrandene fortsat steg op mod himlen.

Og efter kort tid var der også pludselig samlet tusinder af catalanere på Plaça de Catalunya, der alle stod og kiggede ned mod deres medborgeres kamp mod politiet, som du kan se på billedet nedenunder.

Menneskemængden på Placa de Catalunya, der kigger ned mod Via Laietana
Menneskemængden på Placa de Catalunya, der kigger ned mod Via Laietana
Vis mere

Hver gang, der lød et brag, jublede de. Hver gang politihelikopteren kom svævende over pladsen, piftede de og viftede deres mellemste finger op mod luften. Og indimellem lød der slagsang efter slagsang.

Cirka en gang hver halve time opstod der også panik i den gigantiske menneskemængde, fordi nogen på den ene eller anden måde fik skabt stemningen af, at poltiet var på vej, og så spurtede de mange tusinder ellers væk i få sekunder, indtil folk råbte 'calma' og fik dem tilbage.

Sådan blev det ved i adskillige timer, og faktisk troede jeg - og et par catalanere, som jeg talte med - at aftenen ville forblive rolig.

Men så slår klokken 21.54.

Det begynder med lidt skrig og råb i horisonten, som får folk til at vende sig om og kigge den anden vej af kampene.

Og så ser jeg dem. Politivogn efter politivogn, der med fuld udrykning kommer kørende direkte mod det sted, hvor de tusinder af catalanere og undertegnede har stået fra klokken 18.00.

Protesters clash with a policeman in Barcelona, on October 18, 2019, after violence escalated during clashes, with radical separatists hurling projectiles at police, who responded with teargas and rubber bullets sparking scenes of chaos in the city centre. - The deterioration came after several hours of clashes on the fifth consecutive day of protests in the Catalan capital and elsewhere over Spain's move to convict nine separatist leaders of sedition over a failed independence bid two years ago. (Photo by Pau Barrena / AFP)
Protesters clash with a policeman in Barcelona, on October 18, 2019, after violence escalated during clashes, with radical separatists hurling projectiles at police, who responded with teargas and rubber bullets sparking scenes of chaos in the city centre. - The deterioration came after several hours of clashes on the fifth consecutive day of protests in the Catalan capital and elsewhere over Spain's move to convict nine separatist leaders of sedition over a failed independence bid two years ago. (Photo by Pau Barrena / AFP) Foto: PAU BARRENA
Vis mere

Jeg har hverken pressevest eller pressehjelm, som mange af de spanske journalister løber rundt med, så jeg må også sætte i spurt.

Jeg vender mig om, tager et halvt skridt og kan så ane noget ud af øjenkrogen i luften.

Et millisekund efter bliver jeg ramt hårdt på skulderen og kan se, at en tung og hård gummibold på størrelse med en tennisbold triller nede på jorden.

Det gør sgu ondt, tænker jeg, men bolden må være blevet kastet mod politiet af en catalaner, og det kan jeg ikke gøre meget ved.

Jeg løber videre ned af en sidegade, og her går det op for mig, at helvedet er brudt løs.

Sirenerne lyder over alt. Folk råber og sparker på butiksfacader. Der lyder store brag. Og folk løber forvirrede rundt.

Jeg drejer ned af en sidegade, der er i retning af mit hotel, og der løber jeg side om side med tre kvinder, der mildest talt ser chokerede og bange ud.

Endelig når jeg ned for enden af gaden, men her kommer næste udfordring så.

Fire til fem spanske mænd har fået fat i nogle jernrør og står med fronten mod sidegaden.

De råber og skriger, og så får en af dem øje på mig.

Han råber noget på spansk, da jeg nærmer mig ham, og jeg kvitterer med »prensa!« (presse på spansk, red.).

Manden giver ikke meget for pressen - i hvert fald sender han et sving med jernrøret afsted mod mine ben.

Formentlig for at fælde mig, men jeg hopper heldigvis over.

Med en åbenbart pludseligt uudtømmelig kondition spurter jeg videre og kommer igen forbi Plaça de Catalunya, hvor politiet nu holder med flere salatfade.

Jeg ser, at en mand bliver holdt nede af politiet, mens andre catalenere kaster ting mod dem. Længere henne på pladsen er der blevet sat ild i en container.

Police use a water cannon to extinguish a fire during clashes at Catalonia's general strike in Barcelona, Spain, October 18, 2019. REUTERS/Juan Medina
Police use a water cannon to extinguish a fire during clashes at Catalonia's general strike in Barcelona, Spain, October 18, 2019. REUTERS/Juan Medina Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

»Det her er kaos i ordets reneste form,« tænker jeg.

Jeg løber videre og kommer ned til den gade, hvor jeg skal dreje til højre for at komme ind til mit hotel.

Men så hører jeg lyden.

Den lyd, jeg har hørt så mange gange i løbet af aftenen.

Det kan bedst beskrives som en cocktail af skrig, råb og sirener, og den kommer hver gang, at de store menneskemængder pludselig sætter sig for at flygte fra politiet.

En stemning af panik.

Og det er det samme denne gang. Jeg står på hjørnet og ser flere hundrede mennesker løbe forbi mig, men jeg hverkan kan eller tør gå kontra og løbe mod dem, selvom mit hotel - Hotel Regina - i ramme alvor ligger 20 meter væk.

For hvorfor flygter folk? Kommer politiet? Eller måske en af fascistgrupperne, der også har raseret i gaderne i løbet af ugen?

Jeg står der i to minutter. Parat til både at flygte den anden vej og til at tage den hurtige spurt mod hotellet.

Det bliver sidstnævnte, og jeg klarer den derhen. Men hotellet er låst.

Bag ruden står hotelpersonalet og ryster på hovedet.

Med andre ord: »Du kommer ikke ind«.

De tror nok bare, at jeg søger sikkerhed, så jeg får fundet mit kort til værelset frem, og heldigvis åbner de døren på klem og lader mig komme ind.

»Er du okay?« spørger en kvinde som det første.

»Det er vanvittigt. Alt for vanvittigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i den her by,« siger en anden.

På en stol i hotellobbyen sidder en anden kvinde med hovedet mellem benene og kigger modløst ned i marmorgulvet.

Jeg spørger hende, hvad der er galt.

Hun fortæller, at hun mistede sin kæreste af syne, da alle løb i hver deres retninger, og nu kan hun ikke få fat på ham.

Alt imens kan jeg - og en masse andre hotelgæster, der søger ned fra deres værelser - følge med i oprøret gennem ruden.

Der går få minutter, så er der sat ild til cirka ti containere ude foran hotellet, og et par minutter senere kommer der så igen flere hundrede mennesker løbende forbi hotellet.

Jeg får serveret en Aperol Spritz af tjeneren, og den kan jeg så 'nyde' til lyden af kanonslag og lugten af røg.

Det er to vidt forskellige verdener på hotellet og på gaden, og det er svært for os skandinavere at forstå den ude på gaden, siger en hotelgæst, som selv er fra Catalonien, til mig.

»Du skal forstå, at næsten alle catalanere er født med den her fortælling om Franco og den manglende løvrivelse. Derfor ser du alle aldersgrupper derude. Det handler ikke om politik. Det handler om følelser, liv og meget mere end det« gør hun klart.