Nu skal aarhusianerne se færre rustne og ejerløse cykler flyde på gaderne.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det lokale medie har beskrevet, hvordan cykel efter cykel på flade dæk og spindelvæv på hjulene fylder i landets næststørste by.

Men nu skal der altså ryddes op.

Rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K), mener ikke, at Aarhus er en dejlig by at bo i, hvis det flyder med ejerløse cykler.

»Vi går i gang med at rydde op i cyklerne med det samme,« siger han til mediet.