Putins store hovedpine: Har intet erobret i 2026

Den russiske autokrat Vladimir Putin har hidtil afvist alle forsøg på at lande en fredsaftale med Ukraine.

Medmindre han får alt det han gerne vil have: At Ukraine undsiger sig Nato-medlemskab og en slagkraftig hær. At landet forærer den resterende del af Donetsk-regionen til Rusland. Og en ny sikkerhedsarkitektur i Europa. 

Men han også over for en ubekvem sandhed: Nemlig at Rusland ingen fremskridt har gjort på slagmarken i Ukraine i 2026.

Det konkluderer den anerkendte amerikanske tænketank ‘Institute for The Study of War (ISW)’ i en nylig analyse.

Tænketankens kortlægning viser små forskydninger, hvor russerne erobrer små landområder og en by her og der. Det samme gælder for Ukraine, der så generobrer land andre steder langs den lange front.

»De russiske styrker har i 2026 reelt ikke opnået nogen nettofremskridt. Til gengæld har de siden juli haft over 40.000 tab om måneden,« skriver ISW blandt andet.

Dermed står den russiske præsident ikke med den overhånd, han tidligere har haft.

Nemlig at tiden arbejdede for ham, fordi han stille og roligt kunne æde sig ind på ukrainsk territorium, hvis tiden bare gik.    

»Hvis vi skræller alt det storpolitiske fra, er det min vurdering, at tiden arbejder for ukrainerne, fordi de russiske tabstal er så høje,« siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier DIIS, til B.T.

Situationen på slagmarken indgår i de storpolitiske dynamikker, der også er i spil i øjeblikket. 

Den særlige udsending for USA, Jared Kushner, skrev i et opslag på X tidligere måneden, at en fredsaftale skal omfatte 'Den bredere europæiske sikkerhedsstruktur'. 

Ifølge eksperter knytter det sig til de krav, den russiske præsident, Vladimir Putin, fremlagde i december 2021 om, at Nato skulle have forbud mod at kunne indsætte militære styrker og våben i de 16 lande, der blev en del af alliancen efter maj 1997.

Det gælder blandt andet de baltiske lande og Polen. Fredag kunne det tyske medie Bild fortælle, at Rusland i forbindelse med fredsforhandlinger i Abu Dhabi tidligere på ugen også stillede krav om, at Finland udtræder af Nato i forbindelse med en fredsaftale.

Finland blev medlem af Nato som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ifølge Flemming Splidsboel forsøger Rusland at foregive, at det går godt på slagmarken over for amerikanerne – for netop at stå stærkere i fredsforhandlingerne om en ny sikkerhedsarkitektur.

Det er på trods af store tabstal. 

Tidligere på ugen kom det frem, at 450.000 russere skulle have mistet livet i den snart fem år lange krig med Rusland. Det afslører tal, som hackere har trukket ud af det russiske svar på Danmarks Statistik, Rosstat.

Det er det næsthøjeste antal døde for en part i en krig i verden siden Anden Verdenskrig. Kun overgået af Vietnam-krigen.

Rusland fortsætter ufortrødent med at presse på for et gennembrud på fronten. Også selvom det betyder den visse død for soldaterne. 

»I princippet kan Vladimir Putin ikke blive ved med at sende soldater til fronten. Men vi ved bare ikke, hvornår Rusland når til det punkt. Han har jo gjort det til en eksistenskamp for Rusland. Hvis Rusland taber, så er det ude med Rusland som stat,« siger Flemming Splidsboel. 

Ruslands-eksperten fortæller, at han i et uafhængigt russisk medie læste om en 18-årig ung russisk mand, der var død ved fronten. 

»Han var 13 år da krigen begyndte, så han er blevet opdraget til, at det er hans opgave. Da han blev 18 år, meldte han sig til militær træning. Derfra gik der ikke lang tid, før han sad i et militært køretøj på vej til fronten, hvor en russisk soldat i gennemsnit overlever i 20 minutter,« siger Flemming Splidsboel. 

»Det viser, at russerne er villige til at ofre unge mænd på en måde, vi ikke forstår. Og det er også det, der forklarer, hvorfor Rusland kan fortsætte med at kaste så mange soldater ind i krigen,« tilføjer han.