Længe har det stået skidt til, og det går kun én vej: den gale.
Det er ikke første gang, vi hører, at den mentale mistrivsel blandt unge tager et hop i den forkerte retning. Dea Seidenfaden, fungerende formand for Dansk Psykolog Forening, slår derfor alarm og kommer nu med forslag til konkrete løsninger.
Tallene over, hvor slemt det står til med den mentale mistrivsel blandt unge, overrasker desværre nok de færreste. De alarmerende høje tal er dog værd at dvæle ved endnu en gang.
Den Nationale Sundhedsprofil fra 2022 viser, at det nu er hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 og 24 år, der rapporterer dårlig mentalt helbred.
Over halvdelen, 52 procent, af de unge kvinder oplever at være stressede. Og hver fjerde kvinde på 16-24 år har tegn på ensomhed mod 12 procent blandt danskerne generelt.
Dea Seidenfaden mener, at tallene vidner om en mental sundhedskrise, der er lige så alvorlig som klimakrisen og derfor bør have samme opmærksomhed.
Men hvilke ændringer skal der til, for at tallene ikke ser endnu værre ud næste år?
Ifølge Dea Seidenfaden skyldes problemet ikke kun sociale medier, corona og 12-tals-jagten, som der ellers har været meget fokus på. For når antallet af unge med psykisk mistrivsel nu har nået dette niveau, mener hun, at der skal ses på de strukturelle forandringer.
Er du en af de mange unge, som slås med mistrivsel? Så hører B.T. meget gerne fra dig. Kontakt os på 1929@bt.dk.
»Det handler ikke om, at de unge er blevet mindre robuste end tidligere. Det handler om den måde, vi har indrettet samfundet på – også rundt om de unge,« fastslår hun.
Blandt andet den fremdriftsreform, der blev vedtaget af Folketinget i 2013 ud fra et ønske om at reducere danske studerendes gennemførelsestid.
»Der var mange elementer i den reform, som har haft de bedste intentioner, men som havde en sideeffekt af stress og jag. Derfor bliver vi nødt til at se på skyggesiden af beslutningerne, som vi ikke har været opmærksomme på,« siger Dea Seidenfaden og uddyber:
»Vi skal indregne sundhed og trivsel som en del af de målsætninger, vi har, når der tages beslutninger. Eksempelvis se på, om det var en god idé at fjerne muligheden for sabbatår og presse de unge videre i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Og det kan stadig mærkes, for mange unge i dag hra nærmest dårlig samvittighed, hvis de tager et sabbatår.«
Og så mener psykologen, at en stor del af løsningen vil være at inddrage de unge selv, så der bliver sat en stopper for at skabe et samfund, som de ganske enkelt ikke kan holde til.
»Lad de unge være i front på beslutningerne. Inddrag dem i processerne. Undersøg, hvad der vil skabe balance for dem, hvad der giver dem mistrivsel, og hvordan de kan have sig selv med,« siger hun.
Men kan de unge selv gøre noget ved et mentalt dårligt helbred?
Ifølge Dea Seidenfaden er svaret ja. Først og fremmest skal man naturligvis opsøge hjælp, hvis behovet er der. Men som dronning Margrethe nævnte i sin nytårstale i 2017, er det vigtigt at give sig selv lov til at gøre noget »unyttigt«.
»Det, der øger trivelsen, er at gøre noget aktivt, som nødvendigvis ikke kun er pligt. At gøre noget sammen med andre, såsom at spille badminton eller være besøgsven, som man bare hygger sig med og ikke føler sig presset over. Det kan også bare være at slappe af derhjemme uden at have dårlig samvittighed over, at man ikke præsterer,« siger hun.
Men det kræver, at samfundet tillader det.
»Vi må som samlet samfund se på, hvordan kan vi slække lidt på kravene. Hvordan vi kan gøre det legitimt at gøre noget unyttigt. Og det kræver, at vi står sammen som samfund og ønsker at forbedre trivslen. Blandt andet ved at slække lidt på forventningerne i uddannelsessystemet og give unge mulighed for at være en del af fællesskaber.«
Derfor mener Seidenfaden, at politikerne hurtigst muligt skal tage arbejdshandskerne på og sætte fokus på børn og unges mentale trivsel.
»Mental sundhed bør sættes helt øverst på den politiske dagsorden. Vi bør måle alle andre beslutninger og initiativer, vi tager i Danmark, op mod denne dagsorden og stille spørgsmålet: 'Er det en beslutning, der er god for børn og unges mentale trivsel?'« afslutter psykologen.
