Der er tre parter i en skilsmissefamilie. Barnet, dig selv og din tidligere partner. Og der skal tages hensyn til alle tre - resten af livet.
Efter en skilsmisse kan du have lyst til at flytte langt væk og begynde et nyt liv. Men det kan skabe problemer, hvis der er børn.
Det har blogger Mascha Vang måttet erkende. Da hun postede en opdatering på Instagram om, at hun flytter til Kolding med sin nye kæreste, kommenterede faren til hendes datter, at han var ked af den beslutning. Fremover vil der være 200 km mellem ham og hans datter.
Men er man stavnsbundet af sin eks?
Jan Kaa Kristensen, der er psykolog og souschef i Center for Familieudvikling, kender ikke Mascha Vang og Nicolas Kiesas situation og kommenterer ikke på den. Men han kender problematikken fra andre skilsmissefamilier.
»Vi har vores frihedsrettigheder, men også en forpligtelse til at samarbejde med de mennesker, vi får børn med. Flytter man langt væk, får samværsforælderen ofte reduceret sit samvær. Det er sjældent, at man bliver enige om det,« siger han.
En times transport
Ifølge rapporten ’Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele’, der tidligere er udgivet af Børns Vilkår, bruger hvert sjette skilsmissebarn mere end en time på at transportere sig mellem mor og far.
»For nogle par, hvor der er store samarbejdsvanskeligheder, kan én reaktion være at flytte langt væk fra hinanden. Der kan det være en nødløsning, men det er ikke den bedste løsning for børnene.«
For fysisk afstand vil uundgåeligt også skabe følelsesmæssig afstand.
»Er afstanden mellem forældrene så stor, at der ikke kan praktiseres hverdagssamvær, bliver samværsforælderen en mere perifær voksenfigur i barnets liv. Den forælder er ikke en del af legeaftaler og fritidsinteresser, men får en helt anden rolle. Det kan også være fint og godt, men det er anderledes, og det spontane samvær er ikke en mulighed.«
En anden forandring er rejsetiden.
»Den bliver en ekstra udfordring for barnet. For det er tid, der bliver taget fra barnets øvrige tid.«
Er det nødvendigt at flytte, er det vigtigste for barnet, at begge forældre arbejder på at få den nye virkelighed til at fungere.
»Både mor og far skal tage ejerskab for samarbejdsklimaet, at de behandler hinanden med respekt, og at de laver gode aftaler, som begge kan leve med.«
Dårlig kommunikation
13-14 pct. af alle skilte forældre ender, ifølge Jan Kaa Kristensen, i en permanent konflikttilstand, der er belastende for alle involverede. Men helt op til halvdelen af alle skilsmissepar har periodevis problemer med samarbejde og kommunikation.
Selvom skilsmissen ligger langt tilbage i tid, kan en flytning give anledning til ny uenighed, eller at en gammel konflikt blusser op.
»Bopæls- og samværsordning er noget af det allersværeste at blive enige om efter en skilsmisse. Ændringer risikerer at ribbe op i gamle uenigheder,« siger Jan Kaa Kristensen og opfordrer deleforældre til at søge hjælp til at løse de konflikter, der kan opstå - selv længe efter skilsmissen.
»Det er vigtigt at have en dialog om væsentlige ændringer i barnets liv.«

