Psykiske diagnoser kan komme i selskab med en anden, og det er vigtigt at kende til – både for behandlingen og forståelsen af en selv.

Det er almindeligt at føle sig forkert, når vi oplever ikke at passe ind eller oplever at blive misforstået.

For nogle vil den forkerthedsfornemmelse i kroppen gro sig dybere fast, særligt når en diagnose som autisme er en del af ens måde at være i verden på.

LÆS OGSÅ: Jeg kunne da ikke være autist – jeg er jo kvinde og socialt anlagt

Måske fordi vi har en tendens til at tolke ud fra majoriteten, fortæller Ea Carøe, der er autoriseret psykolog, stifter og faglig direktør i Molis, der er en privat psykologisk praksis med speciale i autisme og ADHD.

Ved siden af sit faglige virke er hun også mor til en søn, der som barn blev diagnosticeret med autisme og som 18-årig fik diagnosen ADHD.

LÆS OGSÅ: Kvinders ADHD symptomer skiller sig ud – læge forklarer, hvorfor kvinder kan være særligt udsatte

»Det er jo en helt anderledes måde at være til stede i verden på. Jeg synes, at det er ret hårdt, at de fleste bliver tolket efter majoriteten – hvis du ikke har øjenkontakt, kan du virke arrogant, eller hvis man siger til en kollega, at hun lugter, sårer man hende i stedet for at hjælpe,« forklarer Ea Carøe.

Hvad der er normen for majoriteten, er ikke nødvendigvis det samme for en med autisme. En bemærkning som at kommentere på en kollegas lugt vil for de fleste opfattes fornærmende, selvom intentionen kommer fra et godt sted.

Da hendes søn som barn fik sin første diagnose, studerede Ea Carøe psykologi på Københavns Universitet, og der opstod et behov for at udfordre præmissen om, at hvis du ikke ser verden gennem majoritetens briller, så er du forkert.

»Det var både en smerte og en sorg for mit vedkommende, når jeg så mit barn blive misforstået eller ikke rummet.«

Derfor valgte hun at specialisere sig i autisme og ADHD, som i stigende grad ses i sammenhæng med hinanden, også kaldet AuDHD.

»Det er virkelig en øjenåbner, hvor forskelligt vi er til stede i verden, alt efter hvilken neurologi vi har, og der er ikke kun én måde at forstå verden og andre mennesker på.«

AuDHD er ikke en officiel diagnose

Det er ikke, fordi der nødvendigvis er flere tilfælde i dag end tidligere, at de to diagnoser ses i sammenhæng med hinanden. Men der er rettet en større opmærksomhed mod det.

»AuDHD har altid været her, og der findes et rigtigt stort overlap mellem de to diagnoser,« siger psykolog Ea Carøe.

De seneste år er der kommet et større fokus på autisme og ADHD og særligt, hvad der findes af ligheder mellem diagnoserne, men også hvordan de adskiller sig fra hinanden.

»Der er både ligheder og modsætninger, så når man har begge dele, er der et dilemma i, at man både har brug for struktur og ensartethed, men man har også brug for det nye og impulsive,« fortæller hun.

I hendes virke ser hun, hvor vigtigt det er, når mennesker med begge diagnoser får kendskab til det, og det samme har hun mærket på sin egen søn.

»Der er ting i autismen, som min søn ikke kunne forstå, at han ikke havde, fordi med ADHD følger distræthed og glemsomhed, og det passer ikke ind i beskrivelsen med autisme, så det var en lettelse for ham at få afklaret.«

Kastet rundt i systemet

Selvom der er kommet et større fokus på AuDHD, er det udfordrende for mange, der er dobbeltdiagnosticeret med både ADHD og autisme, at systemet arbejder ud fra de 'gængse kasser'. Hvor man det ene sted kan blive behandlet for autisme og det andet sted for ADHD.

»For det første skyldes det, at de to diagnoser kan udfordre hinanden med deres modsætninger, så der kan ske en form for afbalancering og dermed gør det sværere at se, hvad der er på spil, hvilket kan gøre billedet mere kompleks,« forklarer Ea.

Det forudsætter for mange mennesker med AuDHD og deres familier, at de oplever at blive kastet rundt i systemet. 

For Eas søn har det været udfordrende at have autisme og ikke nødvendigvis passe ind i en klasse med andre med autisme, fordi hendes søns ADHD også har domineret.

»Det er svært at finde et sted, der kan rumme en dobbeltdiagnose. Det er mit håb, at vi får større viden om diagnoserne i kombination, og hvordan de udtrykker sig sammen.«

Det er vigtigt at have nogle at spejle sig i

»For mange er diagnosen også en adgang til et fællesskab. Det er både at forstå sig selv, at andre forstår en og det at have et fællesskab, for det er vigtigt at have nogle at spejle sig i,« siger Ea Carøe og forklarer, at hvis begge diagnoser er til stede, er det også højst relevant for behandlingen.

Ved autisme handler det særligt om pædagogiske redskaber (både til børn og voksne) til at strukturere en hverdag og lære sine egne mønstre at kende. Ved ADHD tilbydes medicinsk behandling også som en mulighed foruden pædagogiske redskaber.

»Hvis du har begge diagnoser og kun får stillet autisme, bliver du ikke tilbudt medicinsk behandling for din ADHD. Det er så vigtigt, at vi kender til begge diagnoser, så vi netop kan tilrettelægge tilgangen og en hverdag, hvor man har de rette redskaber til at øge ens trivsel og livskvalitet,« siger hun.

Brikkerne faldt på plads

Da Eas søn fik stillet sin anden diagnose, var det som om, at der faldt nogle brikker på plads, både for ham og i familien.

»Vi har alle sammen i familien fået et sprog for det, og det kan jo noget magisk i forhold til at udvide vores rummelighed og nemmere håndtere en adfærd, vi ser og oplever.«

Hvad vil dit råd være til at navigere nemmere i det, hvis man mistænker eller har fået stillet en dobbeltdiagnose?

»Opsøg nogle på området, der er specialiseret eller kender til begge diagnoser, som kan rådgive ud fra den individuelle situation. Har du fået stillet begge diagnoser, så prøv for en periode at fokusere på blot én af diagnoserne.« 

»Det er ikke noget, man skal fortsætte med, men blot skille det ad for en periode. Overvej hvor den største udfordring er, fx om det er at administrere sit daglige energiforbrug eller at strukturere en hverdag eksempelvis, og hold så dit fokus på det i en periode.«