Forskningen skal ikke kun fokusere på coronavirus, men også andre virusser for at tackle fremtidige pandemier. Sådan lyder det fra svensk professor.
Det kræver, at virusforskningen får tildelt flere ressourcer. Det mener Niklas Arnberg, der er professor i mikrobiologi ved Umeå Universitet i Sverige.
Det skriver SVT nyheder.
Helt specifikt kræver det en større forskningsindsats i lægemidler mod virusser. Det er både for at få bugt med coronavirus, men også fremtidige udbrud af nye, fremmede virusser.
Havde vi haft effektive præparater mod infektionsvirus, ville vi ikke have, de problemer vi har nu.Niklas Arnberg, Professor i mikrobiologi, Umeå Universitet
En større forskningsindsats kræver flere forskere. Og hvis det var blevet praksiseret noget før, ville vi ikke have stået i en stor verdensomspændene krise, mener professoren.
»Havde vi haft effektive præparater mod infektionsvirus, ville vi ikke have, de problemer vi har nu. Skolerne ville have åbent som normalt, vi ville have fyldte tilskuerpladser i Allsvenskan (fodboldliga, red.) og til hockey play-offs, sundhedssektoren ville ikke lide så meget, som de gør nu, kulturlivet kunne fungere som før.«
Men da det ikke er en realitet, vil det tage flere år, før vi kommer til at leve et nogenlunde normalt liv uden restriktioner.
Ifølge Niklas Arnbergs vurderinger kan der i værste tilfælde gå op til tre år, før der er styr på den dødelige coronavirus.
