Midt i debatten om Grønlands fremtid fremmaner en ny DR-dokumentar voldsom kritik af Danmark fra grønlandske politikere. 

Dokumentaren 'Grønlands hvide guld' afdækker, at Danmark har tjent store summer på udvinding af mineralet kryolit, og derfor er budskabet i programmet, at de samlede danske udgifter til det grønlandske folk er langt mindre, end man hidtil har troet. 

Men nu påpeger en økonomiprofessor »alvorlige problemer« i dokumentaren, som han selv medvirker i.

»Det er en dybt problematisk måde, man regner på,« siger Torben Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, i et interview med B.T. Dokumentarens instruktør afviser kritikken. 

DR-dokumentaren handler om, at den danske stat og danske selskaber i mere end 130 år hev mineralet kryolit op fra den grønlandske undergrund.

Der fokuseres især på, at salget af kryolit gennem tiden ville svare til en omsætning på 400 milliarder kroner i nutidens Danmark. 

Men det tegner et skævt billede, mener Torben Andersen:

 »Omsætningstallet gør os ikke klogere på, hvor meget virksomheden har tjent eller den samfundsmæssige værdi,« siger han og uddyber:

»De 400 milliarder kroner kommer til at stå relativt uantastet. Jeg synes, det er en dårlig varedeklaration, dokumentaren har lavet.«

Torben Andersen fortæller, at han har gjort DR opmærksom på, at det var problematisk at fremstille fortjenesten med udgangspunkt i omsætningen.

»Det er deres ret at vælge at prioritere, som de gør. Men det, der selvfølgelig er problematisk, er, at man ikke varedeklarerer ordentligt, hvilke forbehold der har været fremsat mod den fremgangsmåde,« siger Torben Andersen og uddyber, at han både i tv-optagelser og i mail har gjort indvendinger over måden, dokumentaren fremstiller tallene.

»Jeg vil mene, at langt de fleste økonomer vil være enige i mit synspunkt, at man skal korrigere for de omkostninger, der har været, før man taler om fortjeneste og værdiskabelse.«

»Det ændrer ikke ved, at det har været en god forretning. Men omsætningstallet fortæller os ikke, hvad ressourcen har været værd. Det er klart, at det sande tal er mindre end omsætningen, fordi der har været masser af omkostninger.«

B.T. har forelagt kritikken for DR, som ikke er vendt tilbage på henvendelsen. 

Dokumentarens instruktør, Claus Pilehave, siger til Jyllands-Posten, at dokumentaren ikke konkluderer noget om fortjenesten eller samfundsværdien af kryolit:

»Vi fremlægger forskellige måder at se fortolkningen af omsætningen på. Den ene er Torben Andersen, som mener, at vi ikke kan beregne det, fordi vi mangler viden om nogle ting,« siger instruktøren og uddyber at den anden måde fremsættes af en indisk økonom, Adindam Banerjee, der har speciale i kolonisering.  

Den indiske økonoms pointe er, at de 400 milliarder kroner er gået til at berige dansk økonomi, fordi lønningerne også er gået til danskere og på danske varer. 

DR retter artikel

Det er ikke kun dokumentaren, som Torben Andersen har problemer med. 

I en artikel på dr.dk beskrev DRs dokumentarchef Mikala Krogh, hvilke overvejelser DR havde haft med filmen.

Da Torben Andersen læste det, tog han kontakt til DR. 

»Jeg havde et problem med den artikel, fordi den var skrevet på en måde, så jeg blev taget til indtægt for dokumentarens fremgangsmåde. Så jeg bad dem om at skrive artiklen om, så man tydeligt kan se, at jeg ikke støtter den måde, dokumentaren fremlægger tallene,« siger Torben Andersen og tilføjer:

Dette stod der i DR's artikel, før Torben Andersen henvendte sig. Efterfølgende har DR rettet den. Torben Andersen medvirkede i DR's dokumentar, men han er ikke enig i det, der står her. 
Dette stod der i DR's artikel, før Torben Andersen henvendte sig. Efterfølgende har DR rettet den. Torben Andersen medvirkede i DR's dokumentar, men han er ikke enig i det, der står her. 
Vis mere

»Jeg synes, at det for læserne og seerne ikke har været en ordentlig deklarering om udarbejdelsen af den film og de argumenter, der har været. Jeg mener, at seerne i en højere grad burde være taget med ind i det,« siger professoren og uddyber: 

»Det er dybt problematisk, at man overhovedet ikke korrigerer for omkostninger. Det er åbenlyst relevant for virksomheden, men det er også samfundsmæssigt relevant, for eksempel den havn, der er blevet bygget, hvor ressourcerne jo kunne have været anvendt et andet sted. Og hele problematikken omkring kryolittens værdi kommer dokumentaren slet ikke i nærheden af at belyse.«