Det er kommunens forvaltninger - og i sidste ende de politiske udvalg - som skal stoppe spildevandsudslip.

Hvis et udslip af 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund skal stoppes, inden det går i gang søndag, er det op til kommunernes forvaltninger at tage beslutningen.

Det siger Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet (KU).

- Der er givet tilladelse fra forvaltningen i kommunerne, der er involveret. Den tilladelse kan de samme forvaltninger tilbagekalde, siger han.

Det er i forbindelse med en udbygning af Svanemølleholmen i Nordhavn, at det er blevet nødvendigt at lukke ved hovedspildevandsledningen i København, Frederiksberg og Gentofte Kommune.

Lukningen er midlertidig, og derfor har kommunerne godkendt, at det i de fem dage, den gælder, vil være i orden at slippe spildevand ud i Øresund.

I Københavns Kommune er det Teknik- og Miljøforvaltningen, som har sagt god for planen, oplyste forvaltningens vicedirektør tidligere lørdag.

Afgørelsen er ikke af politisk karakter. Derfor har den ikke ligget hos Teknik- og Miljøudvalget, men altså i forvaltningen.

I forvaltningen har man vurderet, at der ikke var nogle alternative tekniske løsninger for Hofor, der er et af de forsyningsselskaber, der skal gennemføre projektet.

Samtidig mener forvaltningen, at det ikke er en mulighed helt at droppe den midlertidige lukning.

Danske og svenske politikere samt marinbiologer har af lørdagen udtryk ønske om at udslippet bliver bremset, indtil man finder en anden løsning.

Opfordringen kommer blandt andet fra miljøminister Lea Wermelin (S), men hun har ingen beføjelser i forhold til at få stoppet udslippet, siger Peter Pagh.

I stedet kan det i sidste ende blive op til kommunens Tenik- og Miljøudvalg, som har ret til at fratage forvaltningen dens bemyndigelse.

- Den, der har givet bemyndigelsen kan altid tilbagekalde den, så udvalget kan selvfølgelig sige, at vi tilbagekalder bemyndigelsen, samtidig tilbagekalder vi tilladelsen, siger Peter Pagh.

Uanset om projektet - og dermed udslippet - bliver påbegyndt søndag, så kan det blive nødvendigt at placere et ansvar i kommunerne, påpeger han.

Eksempelvis kan kommunerne rammes af et erstatningskrav. Men der kan også vise sig at være ting omkring godkendelsen, der ikke er i orden:

- Projektet har en sådan karakter og handler om så store mængder, at der i hvert fald skal have været en screening af, om der skulle ske en miljøvurdering, siger han og tilføjer, at det kan give problemer, hvis ikke man stopper projektet.

- Så man er selvfølgelig i den ubehagelige situation, at det er meget tænkeligt, at man både må kigge efter et ansvar, hvis man ikke stopper det, og hvis man stopper det, siger Peter Pagh.

/ritzau/