Med skræmmebilledet af intensivpatienter, der placeret i en respirator kæmper for at overleve, har de fleste efterhånden fanget, at corona kan angribe lungerne.

Sværere er det at forstå, hvordan virussen også kan trænge ind i hjernen og på den lange bane give mere diffuse symptomer som træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Netop derfor forsøgte professor i klinisk psykiatri ved KU og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech allerede i starten af juni at advare sine kolleger i Ugeskrift for læger.

»Det er ikke bare en simpel lungesygdom, som man ellers godt kan tro,« siger han.

Ligesom virussen kan gøre skade på lungerne, kan den nemlig også gøre skade på andre organer – blandt andet hjernen.

Onsdag morgen kom så en advarsel fra en række forskere fra University College London (UCL) om muligheden for, at en stor epidemi af hjerneskader kunne følge efter coronapandemien.

Advarslen tog udgangspunkt i et nyt kvalitativt studie af senfølger hos britiske coronapatienter, hvor 43 coronapatienter har lidt af enten en midlertidig dysfunktion i hjernen, hjerneblødninger, nerveskader eller andre alvorlige påvirkninger af hjernen.

Den tendens kan de infektionsmedicinske afdelinger i Danmark nikke genkendende til.

På Aarhus Universitetshospital har de fulgt 46 patienter seks uger efter udskrivelsen, og 14 af dem oplever koncentrationsbesvær, træthed eller hukommelsestab.

I en ikke-videnskabelig afstemning i Facebook-gruppen 'Covidramte med senfølger' ligger koncentrationsbesvær og hovedpine også blandt de hyppigste senfølger, som folk i gruppen oplever.

Typisk vil det ifølge Poul Videbech være sådan, at de personer, som er blevet hårdt ramt af virussen på andre organer f.eks. lungerne, også efterfølgende vil være dem, der bliver hårdest ramt af kognitive senfølger.

Han forklarer, at det er kroppens eget immunforsvar, som provokeret af virussen begynder at angribe hjernen eller andre organer, fordi det tror, at det angriber virussen.

I virkeligheden er virussen ifølge Poul Videbech i sig selv 'forbløffende simpel'.

»Det, der gør den så farlig, er, at den får vores eget immunforsvar til at gå amok,« siger han.

Akut kan skaderne i hjernen f.eks. betyde, at folk mister evnen til at lugte og smage. Derudover har man også set, at virussen kan resultere i små blodpropper i hjernen. Ligesom angst og depression ifølge Poul Videbech hyppigt ses efter covid-19.

Men den del, vi endnu ikke ved ret meget om, er de mere langvarige kognitive gener. Fordi virussen endnu er meget ny, er det først noget, forskerne nu kan begynde at indsamle data på.

»Men vi ved fra sars, at nogle af patienterne dengang fik kognitive gener, fordi hjernen blev kronisk beskadiget,« siger Poul Videbech.

Det er i den grad også noget, han vil opfordre lægerne, der møder coronasmittede, til at holde øje med.

»Det er vigtigt at være forberedt på, og det er vigtigt, at vi anerkender, at der er senfølger, som betyder, at folk ikke kan komme til at fungere helt så godt igen,« siger han.

Dels er det ifølge ham vigtigt, at patienterne bliver ordentligt udredt, så man sikrer sig, at problemerne skyldes coronainfektionen og ikke andre sygdomme, som der allerede findes behandling for, f.eks. depression.

Dels er det vigtigt, at patienterne får et tilbud om genoptræning af hjernen.

»Generelt er genoptræning efter en hjerneskade meget forskelligt, alt efter hvor i landet du bor,« siger han.

Med udsigten til, at den gruppe af mennesker, som har overstået en coronainfektion, kun vil vokse, er det vigtigt, at lægerne, der møder de patienter, ved, hvad de skal stille op.

»Det nytter jo ikke noget, at de bare siger, at det ved de ikke noget om. Vi er nødt til at kunne hjælpe de patienter,« siger han.

Poul Videbech ser heldigvis, at mange af hans udenlandske kolleger nu er begyndt at tale om de neurologiske senfølger, og dermed bliver der også lavet mere forskning i den retning.

For selv om man allerede så senfølgerne under sars, blev problemet dengang aldrig rigtig stort, da epidemien gik i sig selv, pointerer Poul Videbech.

»Men sådan ser det jo ikke ud til at gå med covid-19,« siger han.