Den buttede toårige krop i pyjamas. Højstolen med sine grimme stålben og nattelysets skær.
39-årige ‘Sanna’ beskriver kontrasten mellem den børnevenlige varme i sit hjem og hendes glidning ind i noget andet – vinglasset på vasken, mens hun lagde makeup, alle sms'erne med sin elsker – som det i dag er fysisk smertefuldt at tænke på.
LÆS OGSÅ: Det virker måske uskyldigt, men denne adfærd kan være ligeså skadelig som utroskab
»Det gjorde så ondt, men jeg ønskede mere end noget andet at se min 'nye kæreste', så snart jeg fik chancen. Jeg blev bare draget derhen, jeg løj og smøg mig ud,« siger hun.
LÆS OGSÅ: Psykolog: Her er de typiske personlighedstræk hos dem, der er notorisk utro
Sanna siger, at hun følte sig 'syg i hovedet' over ikke at kunne stoppe sig selv fra at møde den anden mand, når hun burde have været hjemme hos sin familie.
Og hun er ikke den eneste.
Den tilgivende kultur er mest for mænd
Vi er dygtige til at finde forklaringsmodeller for den utro far, mener Emma Engdahl, professor i sociologi.
Han følte sig ensom. Han savnede nærhed. Han følte sig ikke set, når de små børn konstant klyngede sig til deres mor.
Men for moren, der flygter ind i en anden persons arme, mens faren er hjemme med børnene, mangler der gængse forklaringer – den slags forklaringer, som folk nikker genkendende til.
»For mænd findes der en helt anden tilgivende kultur. Generelt hersker der tavshed omkring mødres utroskab, da det er for besværligt at tale om. Tavshedskulturen er stærk,« siger Emma Engdahl.
Og det er ikke bare kvinderne, der dømmer dem selv hårdt. Ifølge Emma Engdahl viser forskningen, at utro kvinder dømmes hårdere af deres omgivelser, mens mænds svigt ofte betragtes som 'naturlige' og næsten forventelige.
Det klassiske billede af faren, der søger spænding og den selvopofrende og tryghedsskabende mor er dybt internaliseret.
Dette er på trods af, at de gængse forklaringer, vi tilgiver fædrene med ('ensomhed' fx), i lige så høj grad gælder for mødrene.
Det burde faktisk være lettere at tilskrive mødrene de årsager, når mødrene den dag i dag stadig forventes at bære hovedansvaret for børnene.
Sammenstødet mellem lyst og kristne idealer
Vi lever i en grådig og glubsk kultur, hvor vi vil have alt, og hvor ønsket om personlig udvikling for selvrealisering støder sammen med de konservative idealer om kernefamilien.
»Vi skal udleve alt og nyde det imens. Vi tror, at vi skal findes vores identitet i seksuelle møder – og at kærligheden er helt fri og skal udforskes,« forklarer Emma Engdahl og tilføjer:
»Men samtidig har vi også meget stærke idealer for familie. Ægteskabet har en meget høj status. Vi vil både have kagen og spise den, og det giver problemer.«
Ifølge hende kan en udfordring for mange mennesker være at forstå, at følelser af tryghed og berusende spænding ikke altid kan eksistere side om side. Og at én person måske ikke give os det hele. Hvordan skal vi forholde os til den sandhed?
Farlige forelskelser
Mænd forklarer ofte et behov for seksuel 'variation' som forklaring på deres utroskab, mens kvinder ofte siger, at de følte sig ensomme og følelsesmæssigt forsømte.
De første år med børnene er ofte slidsomme, og de nye roller i parforholdet med den fysiske træthed får ikke de spændende samtaler til at flyde eller luften til at vibrere af erotik.
»Så kan det være helt uimodståeligt, hvis man møder nogen, der giver en alt – både seksuelt og følelsesmæssigt,« siger Emma Engdahl.
I disse år, hvor fokus ofte er på børnene og ikke på tosomheden, er risikoen for at blive forelsket i en anden formentlig større.
Forelskelsen, der opstår, kan være et svar på et indre håb om forandring, en længsel og en spejling af vores egne ønsker. Emma Engdahls råd er at stoppe op og ransage sig selv.
»Spørg dig selv: Hvad handler dette om inde i mig? Hvad siger følelserne for denne person om mine behov?,« siger hun og fortsætter:
»Måske du kan få alt det af din partner, hvis I skaber rum for følelser og erotik igen. Inden du giver dig hen, bør du undersøge alternativerne.«
Hvornår bør vi slå op?
Det er nok også det mest smertefulde tidspunkt at blive svigtet på – netop de svære år, hvor børnene er små.
»Man er meget sårbar som ny forælder. I forskningen fremgår det også, at det er svigtet, der sårer mest og sjældent selve sexakten,« forklarer Emma Engdahl og tilføjer:
»Det vækker spørgsmål såsom 'Er jeg den sidste, der finder ud af dette?' og 'Hvordan kunne jeg dog blive holdt for nar af den person, jeg troede elskede mig?'«
Der findes også situationer, hvor utroskaben og den eventuelle forelskelse betyder, at det er på tide at slå op.
»Nogle gange er utroskab et tegn på, at ens partner helt enkelt ikke formår at give en det, man behøver, for at være et godt menneske og en god forælder. Og der er vi frie til at forlade vores partner,« siger hun og uddyber:
»Vi skal ikke blive i forholdet for børnenes skyld. Nogle gange er vi nødt til at bryde op både for vores egen og børnenes skyld. Visse mennesker tager blot beslutningen for hurtigt – mens andre gør det alt, alt for langsomt.«
Dette er en redigeret og oversat version fra Expressen af Karin Nordin.