Det har skabt røre blandt studerende, at Københavns Universitet lukker sine såkaldte »stillerum«, der i praksis har fungeret som islamiske bederum.
Ifølge professor og islamforsker ved universitetet, Thomas Hoffmann, er debatten et eksempel på den slags konflikter, der kan opstå, når islam møder et land som Danmark.
Københavns Universitet har besluttet fra den 1. december at lukke sine såkaldte »stillerum«. Årsagen er en rapport, der har vist, at de primært bruges af muslimske studerende.
Samme rapport har indikeret, at der foregik negativ social kontrol blandt muslimske studerende i forhold til brugen af rummene.
Beslutningen har skabt debat, og studerende har blandt andet indkaldt til demonstration tirsdag foran universitetsledelsens kontorer.
Thomas Hoffmann er ikke overrasket over, at lukningen af »stillerummene« sætter sindene i kog.
»Det er vigtigt at understrege, at bederum kun er vigtige for nogle muslimske studerende – langtfra alle,« siger han og fortsætter:
»Men der er et entusiastisk praktiserende element som med god grund kan gøre gældende, at bederummene er afgørende for dem, fordi deres religion kræver, at de skal bede de her tidebønner, salah, fem gange om dagen.«
Bønnen er nemlig en af de »fem søjler« i islam og er dermed »en religiøs pligt«, forklarer Thomas Hoffmann.
Samtidig adskiller den islamiske bøn sig markant fra den mere diskrete kristne bøn, tilføjer han.
Dels skal man afvaske sig inden bønnen og dels skal man anvende et bedetæppe, vende sig mod Mekka og udføre nogle bestemte bevægelser.
»Der er selvfølgelig også det, at alt andet lige skal den islamiske bøn praktiseres kønsadskilt, så mænd og kvinder er hver for sig,« siger Thomas Hoffmann.
»Det kan vi også se i mange af de her bederum, hvor der for eksempel er gardiner eller mobile skærmvægge, der kan anvendes til at adskille rummet,« tilføjer han.
Thomas Hoffmann har selv besøgt et af de omdiskuterede »stillerum« på Københavns Universitet, hvor han kunne konstatere, at det var indrettet med muslimske artefakter.
»Den danske stat er ikke vant til at håndtere religionsudøvelse i offentlige rum på den måde, som islam gør det i den islamiske verden. Hvis en mand så at sige insisterer på at bede i kantinen og alle skal kigge på det, så kan det blive til en konflikt,« siger han.
Thomas Hoffmann fortæller, at der på en dansk uddannelsesinstitution for år tilbage netop har været et tilfælde, hvor en mand blev forbudt at bede islamisk bøn i kantinen. Han tog sagen helt til Højesteret, hvor han tabte.
Det er et eksempel på den slags juridiske konflikter, der kan opstå, når islam møder et sekulært land som Danmark, mener Thomas Hoffmann.
»Men der er også de mindre, lokale konflikter. Skal et sekulært, skattebetalt universitet stille lokaler til rådighed for religionsudøvelse? Og skal man have nogle lokaler, som man helt empirisk kan dokumentere, anvendes til kønsadskillelse? Det kan man jo diskutere, og det er helt legitimt,« siger han.
I det hele taget kan det at tillade islamiske bederum på uddannelsesinstitutioner ende som en glidebane, påpeger Thomas Hoffmann.
»Så er der også den skjulte konflikt i, at der er en glidebane her. Hvis man først anerkender, at de her rum skal indrettes efter religiøse særkrav, så kan man blive mødt med flere religiøse krav,« siger han og tilføjer:
»Det kan vi se er tilfælde i andre lande, meget eklatant i Storbritannien, hvor der er universiteter, der decideret har moskeer, afgrænsede halalkøkkener og to kønsadskilte indgange.«