Det var næsten som taget ud fra en dårlig komediefilm, da en ældre kvinde mandag formiddag satte sig ind i en Toyota Yaris i Autohallen i Kalundborg.

Den 73-årige kvinde skulle prøvekøre hybridbilen, men få sekunder efter hun havde trykket på speederen, mistede hun kontrollen over køretøjet.

Kvinden kørte herefter direkte over Slagelsevej og ind i en husmur.

Det skriver Sjællandske Medier.

En ældre kvinde kørte en Toyota Yaris direkte ind i en husmur på en prøvetur mandag
En ældre kvinde kørte en Toyota Yaris direkte ind i en husmur på en prøvetur mandag
Vis mere

Uheldet skyldtes åbenbart, at den ældre kvinde ikke før havde prøvet at køre med automatgear.

Og bilen? Den er ikke til at redde.

»Min vurdering er, at den er totalskadet. Det var en helt ny bil, som knapt nok havde kørt ti kilometer. Der var nærmest tale om dens jomfrutur,« fortæller Kenneth Villumsen fra Autohallen til Sjællandske Medier.

Til mediet oplyser politiet desuden, at kvinden ikke kom noget alvorligt til i ulykken.