Kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen er fortid i nordsjællandske Gribskov Kommune. 

Det skriver borgmester i kommunen, Bent Hansen (V), i en pressemeddelelse ifølge Sjællandske Nyheder

Og det er selvsamme Bent Hansen, der har indstillet fyringen til Gribskovs økonomiudvalg. 

»Et flertal i Økonomiudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Gribskov Kommune,« lyder det i pressemeddelelsen. 

På et byrådsmøde den 11. marts skal den endelige beslutning om fyringen vedtages. 

Indtil da vil hun være fritaget for tjeneste. 

Det var i 2018, at et enigt byråd besluttede, at Sascha Volmer Sørensen skulle være ny kommunaldirektør i Gribskov Kommune. 

Det skete, efter at man havde besluttet af fyre den daværende kommunaldirektør, Holger Spangsberg Kristiansen. 

Før Sascha Volmer Sørensen blev udpeget til kommunaldirektør, havde hun arbejdet i kommunen i ti år.