Er du villig til at betale 198 kroner, har du siden onsdag kunnet droppe de lange testkøer og blive spyttestet for coronavirus af fynsk virksomhed.

Det er virksomheden PentaBase, der står bag hurtigtesten.

Virksomheden kører en testbil rundt i Odense til forskellige offentlige testcentre for at tilbyde en pcr-baseret spyttest til de odenseanere, der står i kø for at blive kviktestet for coronavirus.

Det skriver TV 2 Fyn.

Anna Maria Tonnesen var en af de første, som blev tilbudt spyttesten.

»Der var en times kø, og det ville jeg ikke vente på,« siger hun.

Testen foregår ved, at man spytter i en tragt og blander spytter med en særlig væske.

De offentlige test foregår ved podning i næsen eller halsen.

Mange steder i landet er der lange køer for at blive kviktestet. Her det i Aalborg.
Mange steder i landet er der lange køer for at blive kviktestet. Her det i Aalborg. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Testen fra PentaBase er en selvprøvetagning, men hvis man har problemer med at tage den, kan man få hjælp af en sygeplejerske eller andet sundhedspersonale.

Testen vil give svar samme dag.

Bliver du pcr-testet på de offentlige testcentre, får du ofte først svaret dagen efter.

Resultatet vil kunne bruges i coronapasset – på lige fod med test fra det offentlige.