Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De nye ekstreme gaspriser rammer borgerne i en kommune rigtig hårdt.

Når næste opkrævning fra AK Fjernvarme i Allerød kommer i september, varsles der prisstigninger på op til 188 procent, skriver TV 2 Lorry.

Det er mere end halvdelen af borgerne i den nordsjællandske kommune, der rammes af prisstigningerne på fjernvarme efter Ruslands invasion af Ukraine.

Helt konkret er det nemlig 61,24 procent af borgerne i Allerød Kommune, som bruger fjernvarme.

»Det er enormt frustrerende, for det er virkelig mærkbart. Det er rundt regnet en tredoblet stigning i udgifterne,« siger 1. viceborgmester i Allerød Miki Dam Larsen (S) til TV 2 Lorry.

Ifølge Allerød Kommunes hjemmeside vil fjernvarmen til et hus på 130 kvadratmeter stige fra 13.660 kroner til hele 38.386 kroner, der er den nye takst fra 1. august i år.

For en lejlighed på 75 kvadratmeter stiger den årlige pris for fjernvarme fra 10.617 kroner til 30.023 kroner.

Så det er altså både beboerne i huse og lejligheder, der rammes hårdt på pengepungen.

Andre læser også