Prinsesse Madeleines kongelige juveler forsvandt pludseligt: Nu opklarer kongehuset mysteriet
Pludselig var den svenske prinsesses fornemme smykke borte.

Pludselig var den svenske prinsesses fornemme smykke borte.

Det, der først trak overskrifter, var ellers, at prinsesse Madeleine brød den kongelige protokol.
Men faktisk udspillede sig et mysterium på samme tid og sted.

Billed-Bladet har nemlig opdaget, at prinsesse Madeleine under mandagens gallataffel i anledning af det singaporeanske statsbesøg, pludselig mistede sin fornemme rubinhalskæde.
I starten af æresmiddagen kunne den svenske prinsesse således ses bære det kongelige rubindiadem med diamanter og rubiner som halskæde.
Men under middagen var det kostbare smykke, der har været i kongelig arv i mere end hundrede år, pludselig væk.
Billed-Bladet har dog også fået en opklaring på mystikken fra det svenske kongehus selv.

»Der var et problem med låsen, så prinsesse Madeleine valgte det sikre frem for det usikre og tog halskæden af under middagen,« lyder forklaringen nu.
Tidligere har der sågar været ejerskabskontroverser omkring rubindiademet, dengang det var prinsesse Madeleines mor, dronning Silvia, der bar det som en købt gave fra kong Carl Gustaf.
For prinsefamilien, der havde solgt det til kongen, endte med at kræve det tilbage, inden de til sidst indgik et forlig med kongefamilien.
Prinsesse Madeleines pludseligt forsvundne rubindiadem var dog ikke det eneste, hun vakte opsigt med til gallataflet – hun brød nemlig også den royale protokol lige foran kongen. Læs mere om det HER.