Poul Madsen har fået børn med 30 års mellemrum: 'Jeg har da prøvet, at folk troede, jeg var bedstefar'


Han har børn i alderen 1 til 35. At få børn på så forskellige tidspunkter i livet har lært journalist og forfatter Poul Madsen meget forskellige ting.
Poul Madsen kender om nogen til far-rollens mange facetter, da han ad to omgange – med 30 års mellemrum – er blevet far – og i dag også er bedstefar.
I dag er han far til børn på 35, 33, 4 og 1 år, og alle gangene han er blevet far, har han lært noget nyt.
LÆS OGSÅ: Silas Holst vidste, han var på rette vej, da hans søn sagde denne rørende sætning
Har det altid været en drøm for dig at blive far?
»Det har altid været en drøm at blive far. Fra da jeg var helt ung, vidste jeg, at jeg gerne ville have nogle børn. Så fik jeg to børn, da jeg var i 20'erne og var meget lykkelig. Og så gik der næsten 30 år, før jeg fik de næste to, som også var samme tidspunkt, som jeg fik mit første barnebarn.«
Hvordan har det været for dig at blive far – ad to omgange?
»Det har været meget forskelligt at få børn ad to omgange. I første omgang var jeg meget ung og meget bekymret. Hvis barnet bare hostede, blev jeg nervøs. Nu i anden omgang ved jeg heldigvis, at børnene jo overlever, og derfor tager jeg det noget roligere.«
»Da jeg fik børn i første omgang, var jeg i gang med karrierekanonen, og jeg skulle fx købe hus for første gang. I anden omgang har jeg haft roen til at være der og ikke behøvet at skynde mig. Nu er det børnene, der kommer først,« lyder det fra Poul Madsen, der lægger vægt på, at rollen som far også betød alverden, da han blev far første gang, men at ydre faktorer – som at kravle op ad karrierestigen – også var vigtige at prioritere i begyndelsen af hans karriere.
LÆS OGSÅ: På ét punkt havde Jonas haft større tiltro til sig selv som nybagt far
Har du oplevet fordomme i forhold til at få børn i en sen alder?
»Jeg er udmærket klar over, at jeg er den absolut ældste forælder, der afleverer i vuggestuen – jeg har da også prøvet, at de troede, det var bedstefar, der var kommet med barnet.«
»Men jeg har gjort det klart med mig selv, at der vil være folk, der tænker sådan, men det har i virkeligheden været forsvindende få. Det, jeg er med til at vise, er, at du skal blive ved at gøre, hvad du vil hele livet. Jeg er midt i livet hele livet.«
Hvad er dit forhold til faderskab?
»Jeg har fire børn. To store og to små. De små fylder rigtig meget, fordi jeg ikke havde regnet med, jeg skulle have en runde mere. Jeg er en far, der har besluttet mig for at prioritere far-rollen.«
»Jeg har fx besluttet mig for, at jeg aldrig vil have travlt om morgenen. Hvis børnene gerne vil læse en bog, så læser vi en bog, og så kører vi bare i vuggestue og børnehave bagefter.«
Ville du ønske, du havde prioriteret ingen planer om morgenen og et mere roligt tempo, da du blev far første gang?
»Nej, jeg gjorde det så godt, jeg kunne, og havde ikke mulighed for at prioritere anderledes som så mange andre i den situation. Til gengæld da jeg så havde mulighed for at gøre tingene anderledes med de små, så gjorde jeg det.«

Hvad er du blevet mest overrasket over ved at blive far?
»Her anden gang er jeg blevet meget overrasket over, at jeg lykkeligt havde glemt alt om, at man ikke sover om natten, og hvor hårdt det er. Institutioner er også helt anderledes. Vi får detaljerede beskrivelser af, hvad de laver og billeder. Det gjorde vi ikke tidligere.«
»Det er selvfølgelig positivt, at der er andre forventninger til, hvordan tingene skal være, men jeg tror desværre, det har gjort det sværere at være forældre. Man kommer til at sætte nogle meter-høje forventninger til sig selv.«
»Ved at blive far ad to omgange har jeg lært, at man selvfølgelig ikke kommer igennem det uden at fejle. Man må lære at leve med, at man ikke kan være perfekt hele tiden. Vi lever i en perfekthedskultur, hvor vi tror, vi kan skærme vores børn for en masse. Det kan vi ikke, men vi kan lære dem at begå sig.«
Hvordan var relationen til din egen far?
»Min far var også en ældre, rutineret far. Han var 45, da han fik mig. Noget af det, jeg har beundret min far mest for, var, at han insisterede på at holde en dialog med mig – også da jeg blev teenager. Han kom ind på mit værelse hver aften, satte sig på min seng, og så insisterede han på at tale med mig.«
»Jeg kunne ikke få lov til bare at vende ryggen til, og det er jeg dybt taknemmelig for i dag. At følge med i sine børn liv – selvom jeg selv er voksen – er noget, jeg har lært af min far.«
»Det har givet mig en nærhed og tro på, at jeg er i stand til at hjælpe mine børn og vejlede dem ved at vide, hvad de går og laver. Jeg kan ikke hjælpe mine børn med ikke at rage ud i noget, der gør ondt på dem, men jeg kan hjælpe dem med at komme igennem det. Det kan jeg ved at have en tæt relation til dem.«
Hvad ville du ønske, du havde vidst før, som du ved nu?
»Jeg ville ønske, at jeg som ung havde vidst, at det også er alle de kedelige ting, der skaber den tætte relation. Mange undervurderer de kedelige ting som at lave mad til sine børn, stå op med dem, skifte dem, men det er i virkeligheden de ting, jeg tror kommer til at betyde alt i forhold til min langsigtede relation til dem. Jeg tror på kvantitetstid ligesom andre tror på kvalitetstid.«