Den kendte pornoskuespiller Ron Jeremy risikerer 90 års fængsel.

Han skal nemlig tirsdag i retten efter at være blevet sigtet for voldtægt og seksuelt overgreb.

Det skriver anklagemyndigheden i storbyen Los Angeles i en pressemeddelelse.

Der er tale om flere tilfælde af overgreb på kvinder.

I 2014 er Ron Jeremy sigtet for at have voldtaget en 25-årig kvinde i hendes hjem i West Hollywood.

I 2017 gik det ud over to kvinder - en på 33 og en på 46 - som blev udsat for seksuelle overgreb på en bar i Hollywood.

Og i 2019 blev en 30-årig kvinde så, ifølge anklagemyndigheden, voldtaget af Ron Jeremy på samme bar.

Ron Jeremy er kendt som en af de mest erfarne pornoskuespillere, og han har været med i mere end 2.000 voksenfilm.