Skal du rejse ind i eller ud af USA? Så bør du formentlig lige orientere dig en ekstra gang om, hvilke snacks eller madvarer, som du må medbringe i din håndbagage. 

For én særlig fødevare er nemlig underlagt særlige væskeregler – selvom man måske ikke ville tro det. 

Det skriver Fox News. 

Ifølge det amerikanske Transportation Security Administration (TSA) betragter de nemlig peanutbutter – også kaldet jordnøddesmør – som en væske, når den går gennem lufthavnens sikkerhedskontrol. 

Ifølge TSAs hjemmeside er den populære smørelse klassificeret som en væske, fordi det former sig efter sin beholders form i stedet for selv at bevare formen af sig selv. 

Der er dog godt nyt til dig – hvis du planlægger at købe amerikansk peanutbutter med hjem. Du kan nemlig tjekke det ind i din bagage i stedet.