Politistationen i Varde er blevet ramt af skimmelsvamp og er derfor lukket midlertidigt ned.
Nu bliver man nødt til at rykke politiekspeditionen ind i nye lokaler.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Her lyder det, at de på grund af skimmelsvamp i stedet må rykke deres opgaver til Varde Kommunes Borgerservice.
De tilføjer, at de politimæssige opgaver bliver løst som normalt.
»Vi er glade for, at vi igen har en ekspedition i egnede lokaler i det centrale Varde, og det giver god synergi, at vi ligger samme sted som Varde Kommunes Borgerservice.«
Det udtaler vicepolitiinspektør Søren Rønnov.
Varde politi tilføjer, at der vil være tydeligt skiltet, så borgerne nemt kan finde de nye lokaler.
