Snart må børnene ikke længere få serveret rødt kød i skoler og daginstitutioner i København.
Men de politikere, som onsdag aften med stort flertal bakkede op om forbuddet, kunne selv nyde en sandwich med roastbeef i forbindelse med det afgørende møde i børne- og ungdomsudvalget.
Det fortæller Venstres medlem af udvalget, Heidi Wang, over for B.T.
Venstre-politikeren var den eneste på mødet, som stemte imod forslaget om at forbyde servering af rødt kød – defineret som oke-, kalve-, og lammekød – i køkkener hos kommunens skoler og daginstitutioner.
»Jeg synes, det er dobbeltmoralsk,« konstaterer Heidi Wang.
Venstres modstand betyder, at forslaget nu skal tages op på et møde i den samlede Borgerrepræsentation i november, hvor det altså forventeligt vil blive vedtaget.
»Jeg synes ikke, vi kan forbyde servering af rødt kød på skoler og institutioner, når kommunen ikke har forbudt det i den interne forplejning,« siger Heidi Wang.
»Hvis man vil forbyde det, så burde man måske gøre det over det hele,« tilføjer hun.
Hos Københavns Kommune oplyser Børne- og Ungdomsforvaltningen, at maden ved udvalgets møder som regel kommer fra forvaltningens 'EAT-centralkøkken', der også leverer frokost til 51 folkeskoler på tværs af København.
»Når forplejningen leveres af EAT-køkkenet, er maden den samme, som eleverne på skolerne får serveret den pågældende dag,« lyder det fra kommunen.
»Hvis udvalgsmødet ligger på et tidspunkt på dagen, hvor det ikke er muligt at få leveret frokost fra EAT-køkkenet, bestiller vi forplejning fra Meyers kantine på Rådhuset,« forklarer man desuden.
»Aftalen med Meyers er indgået af Center for Indkøb. Dette sikrer, at måltiderne lever op til blandt andet krav om økologi-standarder og mulighed for vegetariske måltider, men der er ikke forbud mod rødt kød i denne aftale,« konstaterer Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Skal vi forbyde børnene at sige 'muh'?
Når Venstre er modstander af et forbud mod rødt kød, så skyldes det primært, at kommunens forvaltning ikke har taget skoler, daginstitutioner, forældrebestyrelser og børn med på råd i forvejen, som man ellers gør i mange andre sammenhænge, siger Heidi Wang.
»Hvorfor har vi ikke talt med dem og spurgt, hvad de synes om det? Skal vi forbyde alt muligt?« spørger hun.
»Der er andre ting, der kommer fra køer, og det næste kan måske blive, at vi skal forbyde mælk eller læderjakker. Måske skal vi forbyde børnene at sige 'muh'?,« konstaterer Heidi Wang.
Hun medgiver, at forbruget af oksekød i skoler og institutioner i forvejen er reduceret kraftigt.
»Men når der nu kommer et forbud, så betyder det, at vi skal hyre medarbejdere og føre tilsyn og lave uanmeldte besøg,« siger hun.
»Hvad gør vi så, hvis det bliver opdaget, at forbudet ikke bliver efterlevet? Skal vi så i gang med at udskrive bøder eller lukke skoler? Det lyder utrolig bureaukratisk,« slår Heidi Wang fast.
Hun mener desuden, at det vil give anledning til problemer, hvis kommunen udsteder forbud mod, at der bliver serveret rødt kød, når forældrene bare kan give deres børn det med i madpakken.
Hvorfor er det et problem?
Hvis vi siger til køkkenerne, at de ikke må servere det, hvad sker der så, hvis vi får en situation, hvor halvdelen af børnene har det med i madpakken? Det vil ikke se godt ud,« siger Heidi Wang.
Men det kan jo godt fungere i praksis, at der tages hensyn til, at mange børn i kommunen ikke spiser svinekød, så hvorfor er det et problem med rødt kød?
»Det er en helt anden debat. I forhold til svinekød er det religiøse årsager og ikke et klimahensyn. Det er en helt anden debat,« fastslår Heidi Wang.
