Patienter tilknyttet Høje-Taastrup Lægecenter kan få en talsperson fra den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir som læge.

Det står klart efter at B.T.  har dækket, at den kontroversielle talsperson Elias Lamrabet er ansat som læge i Høje Taastrup Lægecenter. 

B.T. har tidligere beskrevet, hvordan Hizb ut-Tahrirs talspersoner, inklusive Lamrabet, bakker fuldstændig op om sharia, inklusive stening, piskning og håndsafhugning som straf til folk, der enten er utro, drikker alkohol eller stjæler.

Det er ikke alle, der har det godt med det.

B.T. har talt med en patient, der føler sig »utryg«  og »ikke har tillid til, at han (Elias Lamrabet, red.) sætter sit lægeløfte over Hizb ut-Tahrirs overordnede og erklærede mål om at etablere et globalt islamisk kalifat, hvor sharia er det eneste styringsgrundlag.«

B.T.s historie får nu flere politikere til at reagere.

»Jeg ville aldrig opsøge ham som læge. Jeg ville være bekymret for, at han ville have svært ved at adskille det moralske fra sit professionelle virke. Men det må stå andre frit for, hvordan de vælger,« siger Socialdemokratiets værdiordfører Frederik Vad til B.T. og tilføjer: 

»Jeg vil ikke gøre ham til martyr, og jeg siger ikke, at de ikke skulle have ansat ham. »Jeg håber bare, at nogen tør stille spørgsmål til læger fra Hizb ut-Tahrir, så de (Hizb ut-Tahrir-læger, red.) ikke fører social kontrol med patienter med islamisk eller arabisk baggrund.«

 5. april 2024 skabte Frederik Vad debat under Folketingets årlige værdidebat, der havde fokus på udfordringer med islamisk indvandring.

Det var især hans såkaldte tredje erkendelse, der udløste ramaskrig. 

Ifølge hans tredje erkendelse er arbejde, uddannelse og en pletfri straffeattest »ikke nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.«

Spørgsmålet er, om sagen om Elias Lamrabet som læge er et eksempel på en såkaldt tredje erkendelse. For Frederik Vad er det handling og ikke religiøse overbevisninger alene, der er »afgørende« for, om man bruger sin position til at undergrave det danske samfund.

Hvis Lamrabet passer sit arbejde, burde det så betyde noget, at han arbejder for Hizb ut-Tahrir?

»Hvis han passer sit arbejde og ikke bringer religiøse eller kulturelle normer i spil, så er situationen en anden.  Så er problemet ikke sort-hvidt,« lyder det fra Frederik Vad, som uddyber: 

» Men hvis han ender med at blive den læge, der opretholder social kontrol gennem moralske anbefalinger over for folk med samme baggrund, så er det den tredje erkendelse.«

Fra Dansk Folkeparti er der også kontante udmeldinger om ansættelsen af Lamrabet som læge.

Partiets udlændingeordfører Mikkel Bjørn kalder det »skørt, at nogen vil have denne mand ansat som læge.«

»Det er svært foreneligt med at yde den bedste betjening af patienterne,« siger han til B.T. og fortsætter:

»Patienter med jødisk baggrund, homoseksuelle, frafaldne eller kvinder kan med rette være bekymrede for, om de får en professionel og upartisk behandling, når lægen offentligt står bag holdninger, der i praksis kan indebære henrettelse eller pisk af netop den type mennesker.«

Vi lever i et demokrati. Kan man ikke mene, hvad man vil?

»Jo, det kan man. Men jeg mener, at når man er ansigtet udadtil for det offentlige Danmark, så er der grænser. Man kan ikke samtidig mene, at homoseksuelle bør henrettes, eller at utro kvinder skal piskes,« siger Mikkel Bjørn.

B.T. har forelagt kritikken for Elias Lamrabet, men han er ikke vendt tilbage.