Onsdag kan B.T. fortælle, at Enhedslistens spidskandidat i Brøndby Kommune, Fatih Baran, tilsyneladende er stor tilhænger af den fængslede grundlægger og leder af den kurdiske terrororganisation PKK, Abdullah Öcalan.

En nyhed, der kommer bag på to af hans kolleger i kommunalbestyrelsen i Brøndby.

På sin Instagram-profil hylder Fatih Baran i et opslag fra den 3. april i år Abdullah Öcalan.

»Stort tillykke med fødselsdagen, åh store leder,« skriver Fatih Baran på kurdisk i opslaget.

Her ses opslaget, hvor Enhedslistens Fatih Baran hylder Abdullah Öcalan, den fængslede leder og grundlægger af den kurdiske terrororganisation PKK.
Her ses opslaget, hvor Enhedslistens Fatih Baran hylder Abdullah Öcalan, den fængslede leder og grundlægger af den kurdiske terrororganisation PKK. Instagram

Her kan man også se, hvordan han poserer foran flere billeder af Abdullah Öcalan, der siden 1992 har stået i front for PKK, som står på både EU og USAs terrorliste.

Fatih Baran oplyser i opslaget, at billedet er taget i 2015 i Mahmur-flygtningelejren i Kurdistan i Nordirak.

»I morgen er det Abdullah Öcalans fødselsdag. Han sidder stadig fængslet på Imrali-øen, hvor han har været siden 1999. Jeg sender mine varmeste tanker til ham,« lyder det videre i opslaget.

Michael R. Rugaard, medlem af Brøndbys kommunalbestyrelse for Konservative Folkeparti, ser ikke positivt på denne hyldest.

»Jeg har svært ved at forene mig med, at man kan se det positive i PKK og samtidig se det positive i demokrati. Jeg synes, det er to modsatrettede ting,« siger Michael R. Rugaard til B.T.

Til B.T. skriver Fatih Baran, at han har skrevet »et rosende opslag« om Abdullah Öcalan, fordi terrorlederen tidligere på året opfordrede PKK til at indgå en våbenhvile med Tyrkiet og opløse sig selv som led i en fredsproces.

»Jeg tager den dybeste afstand fra enhver form for terrorisme og drab på civile – det er uacceptabelt, uanset hvem der begår det, også PKK,« lyder det blandt andet fra Fatih Baran.

Den forklaring har B.T. også forelagt Michael R. Rugaard, der siger:

»Det, at et medlem af kommunalbestyrelsen (Fatih Baran, red.) vælger at hylde ham, synes jeg, faktisk er dybt problematisk. Også selvom han efterfølgende – så vidt jeg kan se – prøver at frasige sig det,« siger han.

»Jeg ved ikke, hvordan Fatih tænker, men jeg synes, at det må være meget uforeneligt at få de to ting til at hænge sammen. Og jeg fatter slet ikke, hvordan han kan finde på det,« uddyber han.

Da Fatih Baran skrev sit opslag den 3. april, var føromtalte fredsproces dog i sin indledende fase. I skrivende stund er den endnu ikke afsluttet, ligesom PKK fortsat karakteriseres som en terrororganisation af både EU og USA.

»Hvis Fatih fastholder de her sympatier, så synes jeg, at det er problematisk. Og jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan vælge en i demokratiets navn, som i hvert fald tidligere har haft nogle meget ekstreme holdninger,« siger Michael R. Rugaard.

Også 2. viceborgmester i Brøndby Kommune, Tom Bech Frederiksen, er kritisk overfor Fatih Barans hyldest af terrorlederen Abdullah Öcalan.

»Jeg tager på det skarpeste afstand fra Fatihs udtalelser,« skriver han til B.T. og tilføjer:

»Det er ikke betryggende, at der sidder den type af mennesker i kommunalbestyrelsen.«

Brøndbys socialdemokratiske borgmester, Maja Højgaard, skriver til B.T., at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.

B.T. har forelagt Michael R. Rugaards og Tom Bech Frederiksen udtalelser for Fatih Baran. 

Han fortæller, at han ikke har yderligere kommentarer.

Fatih Baran har tidligere tiltrukket sig medieopmærksomhed, da Weekendavisen i 2017 og senere Frihedsbrevet i 2021 kunne beskrive, at han året forinden havde deltaget i en mindehøjtidelighed for den kurdiske selvmordsbomber Zinar Raperîn, der dræbte 28 mennesker, heraf to civile, i et selvmordsbombeangreb i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

På en video, som avisen var i besiddelse af, kunne Fatih Baran ses tage imod gæster til mindehøjtideligheden, hvor selvmordsbomberen blev mindet som en »martyr«.

Overfor B.T. fortæller Fatih Baran, at han dengang ikke vidste, hvem der blev hyldet til mindehøjtideligheden.

B.T. afdækkede sidste år terrorstøtten i Enhedslistens bagland i en større artikelserie.

Dækningen kulminerede, da Enhedslisten for første gang i partiets historie indkaldte til et ekstraordinært årsmøde i december sidste år.

Her vedtog partiet nye vedtægter, der blandt andet skulle give bedre muligheder for at slå ned på terrorstøtte i partiets egne rækker.