Poltikere i Vordingborg vil nu stille spørgsmål til sagen om plejebørnene Emilie og Rasmus.

I en række artikler har B.T. fortalt historien om de to børn, der uden varsel blev fjernet fra den plejefamilie, de har boet hos, siden de var henholdsvis 14 dage og 11 måneder gamle. I dag bor de to plejesøskende på hver deres opholdssted.

»Det er børnene, der er tabere i det her. Det er min opfattelse, at de skal tilbage, hvis det er det bedste for dem. Det er deres tarv, vi skal varetage,«  siger Marie Hansen (DF).

Hun er en af de syv politikere, der sidder i Udvalget for Børn, Unge og Familie i Vordingborg Kommune.

I marts blev børnene flyttet, fordi deres plejefar, Jens Erik Mathiesen, blev sigtet for vold. Politiet frafaldt med det samme sigtelsen, men kommunen fastholdt, at børnene skulle flyttes.

Selvom børnene aldrig har kendt til andre hjem, valgte Vordingborg Kommune uden varsel at flytte dem, ligesom kommunen efterfølgende har forbudt plejeforældrene at have kontakt med de tidligere plejebørn.

»Jeg har ikke været overbevist om, at det er den rigtige beslutning. Jeg kan forstå, at de (børnene, red.) ønsker kontakt med hinanden og med plejefamilien. Når man fjerner dem og splitter dem ad, så fjerner man alt. De har intet at holde fast i. Det har jeg det rigtigt svært med,« siger Marie Hansen.

Hendes kollega, Venstre-politikeren Karina Foss vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger:
»Børn-, Unge- og Familieudvalget er chef for forvaltningen. Når der opstår en sag som den her, så stopper folk én på gaden, og spørger om, hvad der sker. Så må man selvfølgelig stille spørgsmål til forvaltningen.«

Flere fejl

Ifølge jurist Caroline Adolphsen, der er lektor med speciale i socialret på Aarhus Universitet, har Vordingborg Kommune begået flere fodfejl i sagen.

Første fejl var, at kommunen ikke indhentede en udtalelse fra plejefamilien, før børnene blev flyttet.

Anden fejl var, at kommunen kaldte sagen ‘akut’, selvom der gik syv uger fra, kommunen første gang hørte om de forhold, der senere fik dem til at anmelde plejefaderen for vold, indtil børnene blev hentet.

Tredje fejl var, at kommunen fastholdt voldsanmeldelsen som ‘en skærpende omstændighed’, selvom politiet havde frafaldet sigtelsen.

Jens Erik Mathiesen blev sigtet for vold. Politiet frafaldt sigtelsen, men Vordingborg Kommune fastholder, at hans plejebørn ikke må komme hjem.
Jens Erik Mathiesen blev sigtet for vold. Politiet frafaldt sigtelsen, men Vordingborg Kommune fastholder, at hans plejebørn ikke må komme hjem. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Fjerde fejl var, at Vordingborg Kommune ikke spurgte børnene, hvem og hvor de følte sig knyttet til.

B.T. har forelagt listen med fejl for formand for Udvalget for Børn, Unge og Familie i Vordingborg Kommune, Nikolaj W. Reichel (A). Han tager juristens kommentarer ‘til efterretning’, men afviser at kommentere på, hvorvidt der begået fejl i kommunens behandling af sagen.

»Jeg har tiltro til, at den forvaltning, jeg sidder som ansvarlig for, gør deres ypperste for at løse deres job bedst muligt hver dag,« siger han.

Hans partifælle Kurt Johansen (A) har som formand for kommunens Børn og Ungeudvalg været med under sagens behandling.

Hvis man som folkevalgt politiker ikke er fuldstændig overbevist om, at kommunens forvaltning har løst sine opgaver fejlfrit, kan man stille spørgsmål til sagen og bede forvaltningen om at tage sagen op igen, siger lektor Caroline Adolphsen.

»Medlemmerne i kommunalbestyrelsen skal ikke behandle sagen, men de kan stille spørgsmål til sagen, fordi de er øverste myndighed. Nu, hvor afgørelsen er truffet, kan de bede om en forklaring og de kan pålægge lederen af forvaltningen at genoptage sagen.«

Præcis som Dansk Folkepartis repræsentant i Udvalget for Børn, Unge og Familie har gjort.

Alle - også medlemmer af kommunalbestyrelsen - kan desuden gå til ankestyrelsen og bede dem om at genoptage sagen.

Dansk Folkepartis Marie Hansen er ikke i tvivl om, at ‘sagen skal tages op igen’.

»Vi har forlangt beviser og bedt om, at en undersøgelse er sat i gang. Vi vil have svar på vores spørgsmål. Er tingene ikke belyst ordentligt, skal vi igennem det igen. Jeg er selv ansat i Københavns Kommune, og jeg ser gang på gang, at der sker fejl i systemet.«

Emilie og Rasmus er ikke børnenes rigtige navne. B.T. har af hensyn til plejebørnene og deres biologiske forældres privatliv anonymiseret deres navne. Redaktionen er bekendt med de rigtige navne.