Med få klik på internettet kan du købe legetøjsvåben til børn. Pistoler og maskinpistoler, som for autenticitetens skyld er produceret i metal og bærer ordlyden »realistisk look«.

Ifølge Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, er det et alvorligt problem. I hans øjne er virkelighedstro legetøjsvåben til børn forbundet med stor fare, fordi politiet i tilspidsede situationer kan have svært ved at skelne mellem ufarlige legetøjsvåben og farlige, skarpladte våben i hænderne på en mistænkt.

»Det er i den grad et problem, at man kan købe legetøjsvåben, der ligner ægte våben. Vi kan ikke se, hvad der er hvad, når der står en person med et løb peget i retning mod os. Sker det, må vi tage som udgangspunkt, at det er et skarpladt våben. Og det er bestemt ikke ufarligt,« siger Claus Oxfeldt til B.T.

Skød dreng med Downs

Diskussionen om legetøjsvåben, der ligner rigtige våben, kommer i kølvandet på hændelsen i Stockholm, hvor svensk politi i sidste uge skød og dræbte en 20-årig ung mand med Downs syndrom, fordi de troede, han var bevæbnet med et ægte våben. Det viste sig efterfølgende, at drengen, som kognitivt svarede til et tre-årigt barn, havde en legetøjspistol i plastik i hænderne.

Hændelsen har fået brancheforeningen for svenske legetøjsbutikker til at opfordre de enkelte butikker til et fuldt stop for salg af realistiske legetøjsvåben.

I Danmark er der i 'Legetøjsstandarten' ikke direkte formuleret regler for, at legetøjsvåben skal have en rød eller orange dut i spidsen af løbet, så man tydeligt kan se, at våbnet er til leg. Det har man i visse andre lande.

Forskellige typer af legetøjsvåben. Her med rød eller oange dut i spidsen af løbet, der skal indikere, at våbnet ikke er ægte. Arkivfoto.
Forskellige typer af legetøjsvåben. Her med rød eller oange dut i spidsen af løbet, der skal indikere, at våbnet ikke er ægte. Arkivfoto. Foto: CARLOS JASSO
Vis mere

Dog oplyser Sikkerhedsstyrelsen over for B.T., at det er op til den enkelte legetøjsvåbenproducent at vurdere, om der kan være risici forbundet med produktet, hvorfor det vil være mest hensigtsmæssigt at påsætte en rød dut for enden af løbet.

På flere våbenmodeller, som sælges på danske hjemmesider, er de røde dutter ikke altid lige tydelige eller helt manglende, og det er her faren ligger, mener Claus Oxfeldt:

»Som betjent skal man gøre alt, hvad man kan for at sikre sig, om der er tale om et legetøjsvåben eller et rigtigt våben. Men betjente er også nødt til at tænke på egen sikkerhed, og det kan jo i allerværste konsekvens betyde, at man er nødt til at skyde,« siger han og fortsætter:

»Det er jo dybt ulykkeligt, at man kommer til at skyde en, som ikke skulle have været skudt. Så det er jo i alles interesse, hvis man kan tage hul på en diskussion om farligheden i at bære et våben, som ikke er et våben. For du kan virkelig ikke se det. Og hvem tør tage risikoen og håbe, at det ikke er et skarpladt våben? Det er der ingen, der gør,« understreger Claus Oxfeldt og opfordrer til, at politikerne på Christiansborg tager en seriøs snak om emnet:

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde nogle alvorlige drøftelser om eventuelt at lovgive på det her område,« siger Claus Oxfeldt.

Våbenekspert: Kan ikke se forskel

B.T. har bedt våbenekspert Jesper Lindgaard, der er major og chef for Kampsektionen ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl, om at vurdere 'ægtheden' af de forskellige legetøjsvåbenmodeller, man kan finde på nettet. I hans øjne ligner flere af dem så godt, at man på afstand ikke vil være i stand til at se forskel.

»I en situation hvor adrenalinen pumper, der er råb og skrig, og man som betjent eller soldat ikke ved, hvad der er op og ned, kan det være svært at se forskel. Jeg kan sagtens på baggrund af de våbeneksempler, I viser her, forstå, at man kan mistolke situationen, så der sker uheld.«

Det mener danskerne:

Seks personer - der enten selv er forældre eller bedsteforældre - fortæller til B.T., hvad de mener om legetøjsvåben, der ligner rigtige våben, og om de skal forbydes ved lov:

Gitte Søndergaard, 58, køkkenmedarbejder:

»Jeg synes ikke, det er i orden, at legetøjsvåben ligner rigtige våben. Og slet ikke når det går så galt som i Sverige. Hvis børnene absolut skal have våben, er det i orden, hvis de er farvede.«


Marianne Lauritsen, 42, pædagog:

»Jeg er på ingen måde vild med, at man køber legetøjsvåben, der ligner rigtige våben. Jeg kan ikke give nogen dybere forklaring andet end, at jeg synes, det er forkert. Generelt synes jeg slet ikke, at man skal præsentere børn for våben. Det bliver bare til amerikanske tilstande.«


Annemmette Christensen, 55, konsulent:

»Jeg synes, det er unødvendigt. Man kan lege, at man skyder med en pind, så i mine øjne behøver det ikke være så autentisk. Børn har fantasi, og jeg er sikker på, at de kan få rigtig meget ud af det, selvom det ikke ligner et rigtigt våben. Jeg ved ikke, om man skal lovgive på området. Det bliver så rigidt. Men lidt adfærdsregulering, som kommer indefra, kunne være godt.«


Palle Krantz, 70, pensionist:

»Legetøjsvåben, der ligner rigtige våben, burde forbydes. Om nødvendigt ved lov. Folk kan meget nemt komme til at tro, at uskyldigt legetøj er rigtige våben, og det er der ingen grund til.«


Jeanette Marky, 68, pensionist:

»Jeg er total modstander. Jeg synes, det er helt forkert at lære børn at omgås våben som legevåben. Når man ser, hvad der sker i USA og den ulykkelige sag i Sverige, skal man, hvis man ikke frivilligt kan nedlægge dem hos producenterne, gøre det ved lov. Det mener jeg.«


Sofie Jæger, 32, fuldmægtig:

»Jeg har måske ikke den helt stærke holdning til det. Men det er ikke sådan, at vi køber våben til vores børn. I det konkrete tilfælde fra Sverige, kan jeg godt se det fornuftige i måske at forbyde dem, der ser meget virkelighedstro ud. Man skal kunne se, at det er legetøj.«