»Er dine børn store nok til at færdes på egen hånd i trafikken, så lad dem cykle, gå eller tage bussen til og fra skole.«

Sådan lyder opfordringen fra Sydjyllands Politi på Twitter søndag aften.

Det sker i forbindelse med kampagnen 'Stop Keglerne' i Esbjerg Kommune.

Kommunen er kåret som en af landets sikreste kommuner. Og netop af den grund vil de have flere skolebørn til selv at finde til og fra skole.

I skrivende stund kommer 6.703 skolebørn selv i skole. Resten bliver kørt til og fra skole hver dag.

Og det er alt for mange, skriver de.

For det frarøver dem nemlig vigtige trafikerfaringer.

»De bliver gjort til kegler i trafikken,« står der på kampagnens hjemmeside.

»Alle skoler i Esbjerg Kommune er derfor gået sammen om selv at gå, cykle eller tage bussen i skole.«