Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Søndag aften er kampklædt politi, bombehunde, teknikere og civilt politi til stede på Strandlodsvej på Amager.

Flere øjenvidner fortæller til B.T.s medarbejder på stedet, at man har hørt en »eksplosion.«

»Vi havde gæster, som skulle til at forlade os. Ude i opgangen mødte vi politiet, der pludselig stod med pistoler, og så kom der en eksplosion. Vi kunne føle det i hele bygningen,« fortæller et vidne til B.T.

Efterfølgende er der fundet knust glas ved opgangen. Billeder fra stedet viser også nu, at politiet bærer effekter ud fra opgangen.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

B.T. har desuden været i kontakt med en beboer, som fortæller, at politiet bad ham forlade sin lejlighed, fordi såkaldte snigskytter skulle bruge hans lejlighed. Ifølge B.T.s medarbejder på stedet var der to hold kampklædte politi med snigskytter. En på hver side af bygningen.

Et andet vidne, som angiveligt bor lige overfor den opgang, hvor eksplosionen er sket, fortæller til B.T., at kampklædt politi og indsatsstyrke i kamouflage bruge flashbangs, da de gik ind i lejligheden.

Andre vidner fortæller, at man kort inden eksplosionen blev bedt om at gå inden døre.

Aktionen sker kun få timer, efter der har været et masseskyderi i Field's, hvor flere personer er såret, og en 22-årig etnisk dansker nu er anholdt.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at fortælle nærmere omkring den aktuelle aktion, ligesom de ikke kan komme nærmere ind på, om aktionen har noget med masseskyderiet at gøre.

Politiet er ifølge B.T.s medarbejder fortsat til stede på adressen, hvor der er afspærret foran opgangen.

B.T. følger sagen.

Andre læser også