»Blot de sidste par måneder har vi haft skudattentater mod Oslo Pride, dødstrusler mod Sønderborg Pride, og Copenhagen Pride har fået sine ruder i kontoret slået ind og har modtaget hadopkald.«

Sådan lød det, da Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, holdt åbningstale lørdag på Pridens første dag – og derfor er fokusset på sikkerhed under arrangementet i høj grad i til stede.

På Rådhuspladsen – som under Priden er omdøbt til Pride Square – er der opsat en vogn, hvor man under hele arrangementet kan finde en politibetjent, tale med politiet og få taget en selfie, hvis man er til den slags.

»Vi er faktisk bedre forberedt, end vi nogensinde har været,« lyder det fra ledende politiinspektør Peter Dahl, da B.T. taler med ham.

I 2021 var København vært for det, der hedder World Pride, som skifter værtsland hvert år. Derfor forventede man, at mennesker fra hele verden ville komme til den danske hovedstad for at fejre Pride.

»Vi havde i cirka fem år forberedt os på, at København skulle rumme så mange mennesker. Sikkerheden skal selvfølgelig altid være i top, men her var det ekstra vigtigt og en større udfordring for os,« siger Peter Dahl.

Men så ramte coronapandemien, og derfor fik man ikke udnyttet alle de kompetencer, man havde arbejdet på i alle de år. Dog betyder det ifølge Peter Dahl, at man er mere klar end nogensinde før, når Priden i år skal afholdes uden restriktioner.

»Det, der er særligt ved i år, er, at vi forventer en øget opmærksomhed på terrortruslen blandt gæsterne. Det er altid en terrortrussel ved større arrangementer, vi tager meget seriøst, men efter angrebet i Oslo er det endnu mere vigtigt, at vi er synlige,« siger han.

Pride afholdes flere steder i København, men det store samlingspunkt er på Rådhuspladsen.
Pride afholdes flere steder i København, men det store samlingspunkt er på Rådhuspladsen. Foto: Emil Helms
Vis mere

Også hadkriminalitet og diskrimination er i fokus. Der blev efterforsket syv sager sidste år med et muligt hadmotiv. Man har også udviklet såkaldte action cards, som politiet kan bruge, hvis de møder en person, hvis identitet eller sekualitet er fremmed for dem.

Det kunne for eksempel være et kort, hvorpå man kan læse, hvad det vil sige at være nonbinær, panseksuel eller noget andet, som måske ikke alle har styr på, hvad er.

Til de nysgerrige, så er en nonbinær person en, der ikke identificerer sig med kønnet mand eller kvinde, og en panseksuel er en person, der forelsker sig i og tiltrækkes af alle køn.

Peter Dahl opfordrer til, at man kontakter politiet med det samme, hvis man udsættes for diskrimination eller hadmotiveret vold.

Forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, stemmer i og understreger, at der ved alle Pridens arrangementer vil være både politi og andet sikkerhedspersonale til stede.

Men der er også en række andre initiativer, der skal sikre, at gæsterne kan føle sig trygge og vedkommende.

»Vi har i år fået solsikkesnore (en nøglesnor, man kan bære, der viser omgivelserne, at man lider af et usynligt handicap, red.), vi har i nogle år haft tegnsprogstolke ved scenerne og under debatter, og vi har store skilte rundtomkring, hvor der står, at man skal huske at behandle hinanden ordentligt,« siger Lars Henriksen.

Desuden har man i planlægningen af programmet haft for øje, at der skal være et eller flere arrangementer for alle, således at alle føler sig inkluderet.