Opdatering: Manden er fundet i god behold

Politiet efterlyser nu en 45-årig mand, der har været forsvundet siden 31. december.

Det drejer sig om en mand, der er forsvundet fra sit hjem i Nykøbing Sjælland.

Nordsjællands Politi oplyser, at han senest har været set sidst om eftermiddagen nytårsaftensdag.

Der var han i Hundested i Nordsjælland, hvor han – ud over i Frederiksværk – generelt »holder til«, som politiet formulerer det.

Han beskrives som værende mand, 45 år, cirka 193 centimeter høj, almindelig af bygning, har blå øjne samt mørkeblondt hår og mørkeblondt fuldskæg.

Har du set ham, eller ved du noget, beder politiet dig ringe på 114.

B.T. følger sagen.