Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

To personer er fundet døde i en bolig i Augustenborg.

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tidligere i dag.

Efterforskningen fortsætter, og politiet har her til aften meddelt i en pressemeddelse, at de ikke mener, der er sket en kriminel handling.

Politiet skriver dog, at yderligere efterforskning og tekniske undersøgelser skal færdiggøres, før politiet kan udtale sig endeligt om det.

De afdøde er endnu ikke er endeligt identificerede, og afspærringen af området er ophævet.

Politiet modtog i dag klokken 10.12 en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i en bolig på Kastanieparken i Augustenborg i Sønderborg Kommune.

Og ved patruljens ankomst stod det klart, at to personer var afgået ved døden.

Politiet afspærrede det omkringliggende område for at sikre arbejdsro i forbindelse med en række tekniske undersøgelser.

Der er således ikke tale om nogen faresituation for områdets beboere i forbindelse med hændelsen, skriver politiet.

B.T. følger sagen.