Rejsende skal husket passet, når de krydser grænsen, ellers risikerer man en bøde, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi, der 'oplever, at mange ikke har passet med':

'Husk, at det skal medbringes. Det kan koste en bøde på 1000 kroner, hvis man enten har glemt det - eller bare ikke har et. I udlandet er passet eneste gyldige rejsedokument.' skriver politiet på Twitter.

Der er nedenstående regler, hvis man rejser til følgende lande, ifølge borger.dk:

Når du rejser ind i Sverige, skal du vise gyldig legitimation. Medbring derfor gyldigt billed-id (fx pas eller kørekort).

Når du rejser i andre nordiske lande, skal du som dansk statsborger ikke medbringe pas for at komme ind i Norge, Finland og Island.

'Du skal dog stadig kunne identificere dig, når du opholder dig i udlandet, så medbring alligevel en form for billedlegitimation. Dit pas vil være velegnet som billedlegitimation og kræves undertiden af fly- og færgeselskaber,' oplyses det.

Danmark er et af de 26 lande i Schengen-samarbejdet. Det betyder ifølge borger.dk, at når du 'rejser til Schengen-lande i Europa uden for Norden, skal du ikke vise pas', men - for der er jo et men:

'Da man alligevel skal kunne bevise sit statsborgerskab, skal man alligevel medbringe sit gyldige pas, når man opholder sig i et Schengen-land uden for Norden.'