Sydsjællands Politi advarer mod kontakt-bedragerisager og appellerer til, at virksomheder husker deres procedure i forbindelse med pengetransaktioner.

Det skal gøres, uanset hvem der ringer - eller rettere: hvem, man tror, der ringer.

Ud over at være hyppigt udbredt via mails kan svindlere nemlig godt efterligne stemmer og udgive sig for at være ledere i bestræbelserne på at snyde medarbejdere til at overføre penge. Derfor kaldes denne type kriminalitet også for CEO-fraud.

Sydsjællands Politi kommer desuden med et konkret eksempel på, hvordan denne udspekulerede type kriminalitet kan udspille sig:

‘Karsten er 47 år og bor i Viborg med sin kone, Malene, og deres tre børn. I sin fritid er han engageret i badmintonklubben Viben som træner og kasserer. Badmintonklubben har 10 års jubilæum, og Karsten og formanden John har derfor besluttet, at der skal indkøbes nye badmintonnet i den anledning. Karsten og John har derfor været i gang med at indhente tilbud på de nye net.’

‘En dag får Karsten en e-mail fra John om, at han hurtigst muligt skal overføre 48.350,07 kr. til et kontonummer i Nordea. Karsten undrer sig over, at John ikke sender yderligere oplysninger, men på den anden side har de jo lige skrevet frem og tilbage om tilbud på nye net. Måske har John fundet et godt tilbud og vil handle hurtigt. Karsten logger derfor ind på klubbens konto og overfører pengene til John.’

‘Om aftenen mødes de til træning, og Karsten spørger ham grinende: "Hvad i alverden skulle du bruge de 50.000 kr. til i den fart?" John ser helt forkert ud i hovedet og spørger, hvad han snakker om. John har aldrig sendt ham en e-mail.’

Sydsjællands Politi fortæller, at der er visse karakteristika ved CEO-fraud.

De er, at overførslen af penge typisk haster, at det skal være i en udenlandsk valuta, ofte EURO eller Britiske Pund, og ofte bærer e-mailene præg af at have været gennem et oversættelsesprogram som f.eks. Google Translate.

Centerchef for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK), Trine Møller, har tidligere udtalt, at det er en god idé at efterprøve transaktioner, der er blevet forespurgt via mail.

»Helt lavpraktisk kan man jo prøve at ringe eller sms'e til direktøren eller bestyrelsesmedlemmet og få vedkommende til at bekræfte, inden man overfører pengene,« siger Trine Møller og fortsætter:

»Det er også en god idé at tale med medarbejderne eller foreningsmedlemmerne om CEO-fraud, så de er opmærksomme på det.«