Falder sne og istapper ned fra hustage kan det ende alvorlig galt.

I disse dage hvor sneen netop kan falde ned, advarer politiet om, at man skal være ekstra opmærksom for ikke at komme galt afsted.

Der fortæller Lasse Kragh, der er leder af Patruljecenter Aalborg ved Nordjyllands Politi, til TV 2 Nord.

Han kommer med et særligt råd til, hvordan hvis man befinder sig nær hustage:

»Det er vigtigt i de her dage, hvor man ser det her nedfald, at man orienterer sig opad, for at se, om der er noget, der kan falde ned,« siger han til mediet.

De sidste dage har det ikke været et uvant syn, at man på gaden har set sne og is falde ned fra flere etagers højde.

Det er Lasse Kragh set flere eksempler på. Heldigvis er alle fodgængere og bilister, som han har set, sluppet med skrækken.

Særligt lige nu, hvor temperaturen i dagtimer bevæger sig over frysepunktet, er det vigtigt at kigge op og være opmærksom, lyder det fra centerlederen.

For når sneen tør, begynder det langsomt at glide nedad.

Lederen af patruljecentret i Aalborg understreger, at det er husejernes ansvar, at der enten bliver afskærmet eller markeret, at der er risiko for nedfald.

Og i bedste fald bør husejerne fjerne farligt is og sne, inden det forlader hustaget.