Lyt til artiklen

En helt normal, hyggelig aften var ved at gå på hæld, da det tirsdag ved 21-tiden bankede på døren hos Vibeke Schou og resten af familien, der bor i landsbyen Kær på Als.

Ved døren stod to betjente, og herfra var budskabet klart:

I skal pakke jeres vigtigste ting, og så skal I forlade hjemmet med det samme.

Årsagen var, at det nu var på tide at sprænge de to bomber fra Anden Verdenskrig, som blev fundet på Als 29. oktober i år.

Tirsdag besluttede myndighederne nemlig pludselig, at de to bomber skulle sprænges onsdag formiddag, og det kom bag på Vibeke Schou, hendes mand og deres fire børn.

»De har kendt til bomberne i to uger, så man kunne da godt have forventet, at planlægningen var bedre. Ja, det var faktisk ret uprofessionelt, at de pludselig stod der ud af det blå, uden at vi havde fået en sms eller noget,« siger Vibeke Schou til B.T.

Familien skal en tur til København fredag, og da politiet ikke med sikkerhed kunne fortælle, hvornår de igen kunne tilgå huset, måtte der pakkes til hele weekenden.

Det betød, at betjentene måtte vente en time foran huset, mens Vibeke og co. pakkede løs.

»Det er sgu lidt åndssvagt, at vi ikke bare kunne have pakket i forvejen, hvis de havde meldt det ud i lidt bedre tid. Nu skulle vi stresse rundt, og en af vores børn syntes også, at det var meget utrygt,« siger hun.

Familien flyttede for nylig fra København til Als, så de havde ingen familie eller andet at overnatte hos.

Derfor måtte de tilbringe natten i den lokale gymnastiksal i Sønderborg.

Vibeke Schou og resten af familien blev indlogeret i en gymnastiksal over natten.
Vibeke Schou og resten af familien blev indlogeret i en gymnastiksal over natten.
Vis mere

»Vi har sovet på gulvet og måtte kæmpe lidt for at få slukket det store lys, men ellers har det været o.k. Vi er vant til at sove i shelters og så videre,« siger Vibeke Schou.

Til gengæld bor familien kun 250 meter fra bomberne, der blev sprængt onsdag formiddag, så lige nu er de meget bekymrede for at komme hjem.

Når de altså får lov til det.

»Vi har endnu ikke fået lov til at komme hjem, men det vil vi meget gerne. Vi har dyr, som vi er bekymrede for, og jeg synes også, at eksplosionen lød så høj, at jeg er nervøs for eventuelt smadrede ruder og lignende,« siger hun.