Pludselig og uventet: Direktør er død


Lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital, Kim Brixen, er pludselig og uventet død.
Det skriver TV 2 Fyn.
Brixen døde i sit hjem lørdag.
Ifølge mediet blev medarbejderne orienteret om dødsfaldet i weekenden.
I en mail til de ansatte, står blandt andet:
'Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort.'
Ifølge hospitalets hjemmeside blev Kim Brixen uddannet læge fra Århus Universitet i 1984 og han havde en Ph.d. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet fra 1996.
I 1998 blev Kim Brixen ansat på OUH som førstereservelæge og sidenhen som overlæge på Endokrinologisk Afdeling. Fra 2007-2014 var Kim Brixen institutleder ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.
Kim Brixen blev 67 år.