Er du typen, der helst skal have italiensk pizza, hvis du endelig beslutter dig for at købe et stykke pizza? Så kan du glæde dig til, at pizzarestauranten Pizza Hytten åbner i København.

Det oplyser restauranten i en pressemeddelelse.

Pizza Hytten er baseret på et pizzakoncept skabt af en familie fra Sicilien, som efter 25 år med egen pizzarestaurant i det sydlige Italien har bragt deres egne autentiske opskrifter med til Danmark.

København er nyeste by på landkortet, som får glæde af den sicilianske madkultur.

 Angelo Zirafi er både familieoverhoved og overordnet ansvarlig for driften af Pizza Hytten. PR foto.
Angelo Zirafi er både familieoverhoved og overordnet ansvarlig for driften af Pizza Hytten. PR foto.
Vis mere

»Nogle af hemmelighederne er en dej, der har hævet i op til 72 timer, et righoldigt udvalg af italienske råvarer og bagningen, som foregår i en stenovn med levende ild. Det får beviseligt kunderne til at komme igen og igen. Vi har allerede mange stamkunder« siger Angelo Zirafi, familieoverhoved og overordnet ansvarlig for driften af Pizza Hytten.

Pizza Hytten åbner 14. januar på Tapperitorvet 1 i København.

Pizza Hytten har i dag allerede flere restauranter i Aarhus, Aalborg, Randers, Kolding og Horsens.