Han var 14 år, da han første gang fik ordineret søvnhormonet melatonin på recept.

I årevis havde i dag 20-årige Phillip Rosenkrands Meiling fra Kolding kæmpet med en voldsom indre uro, og han kunne være timer om at falde i søvn. Melatonin ændrede på en nat hans liv.

»Jeg kan tydelig huske det. Der var effekt allerede den første nat. Jeg fik med det samme en bedre søvn,« siger han og tilføjer:

»Før jeg begyndte på melatonin, havde jeg rigtig meget rastløshed, hvor jeg lå og vendte og drejede mig og ikke rigtig kunne finde ro. Jeg gik normalt i seng ved 22-tiden, og jeg lå ofte vågen til klokken 01.00 eller 02.00 om natten med tankemylder.«

Phillip Rosenkrands Meiling havde store problemer med at sove, før han fik ordineret søvnhormonet melatonin.
Phillip Rosenkrands Meiling havde store problemer med at sove, før han fik ordineret søvnhormonet melatonin. Foto: Privat foto
Vis mere

Philip Rosenkrands Meiling var, kort før han begyndte på melatonin, blevet diagnosticeret med adhd.

Melatoninen betød, at tankemylderet forduftede, og at han pludselig følte sig naturligt træt, når han lagde sig til at sove.

»Det føltes rigtig rart,« siger han.

Phillip Rosenkrands Meiling er en blandt et kraftigt stigende antal børn og unge, der får lægeordineret melatonin for at kunne sove.

De seneste ti år er antallet af børn mellem 0-17 år, der tager receptpligtig melatonin, 3,5-doblet fra 4.630 i 2011 til hele 16.040 i 2021.

Stigningstakten er endnu voldsommere, når man zoomer ind på unge i alderen 18-24 år. Her er der sket en 7,5-dobling siden 2011 og frem til 2021, viser tal, som B.T. har trukket hos Sundhedsdatastyrelsen.

Stigningen ses dels hos de stadigt flere børn og unge, der bliver diagnosticeret med adhd og autisme, hvor der er evidens for, at melatonin er en effektfuld behandling. Dels blandt børn og unge, der ikke har en registreret relevant diagnose for brug af melatonin, men som slås med søvnproblemer.

Det sidste har både vakt undren og bekymring blandt eksperter, siger Poul Jørgen Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet.

I august sidste år nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor en arbejdsgruppe, der skulle undersøge brugen af melatonin til børn og unge uden diagnoser. Poul Jørgen Jennum var en del af dette arbejde.

Han peger på, at den stigende mistrivsel blandt børn og unge med blandt andet stress- og angstsymptomer formentlig er en del af forklaringen på den kraftige stigning i udskrivningen af melatonin.

En tredjedel af de 16-24-årige kvinder har således et dårligt mentalt helbred, mens det gælder hver femte unge mand i samme aldersgruppe, viser den Nationale Sundhedsprofil fra 2021.

Og mere end hver anden unge kvinde føler sig stresset. Det samme gælder for hver tredje unge mand.

»Alle de her symptomer – også søvnforstyrrelser – er stigende blandt børn og unge, og det kan være en del forklaringen,« siger Poul Jørgen Jennum og fortsætter:

»Også brugen af sociale medier kan være en del af forklaringen, da børn og unge bliver usikre på deres egen identitet, når de spejler sig i en perfekt verden på de sociale medier. Samtidig går de måske glip af noget nærvær med deres forældre, og forældrene burde måske sætte nogle klare rammer op og sige, at der skal slukkes for sociale medier og skærme en time eller to før sengetid.«

Det blåspektrede lys fra skærme nedsætter nemlig hjernens egen produktionen af melatonin.

»Og så kan man forestille sig, at det ville øge børn og unges velvære og selvværd, hvis de erstattede noget af tiden på de sociale medier med ægte nærvær.«

Poul Jørgen Jennum mener, at det er svært at sige, om forbruget af melatonin er for højt.

»Men det er påfaldende og også bekymrende, at forbruget stiger, uden at vi ved, om det har en positiv effekt (på børn og unge uden relevante diagnoser, red.).«

I november i år udsendte Sundhedsstyrelsen nye nationale kliniske anbefalinger om brugen af melatonin til børn og unge uden diagnoser på baggrund af arbejdsgruppens grundige gennemgang af den tilgængelige, videnskabelige litteratur på området.

Her lyder den klare anbefaling, at læger kun skal udskrive melatonin, når andre ikkemedicinske metoder har været afprøvet grundigt – uden den ønskede effekt. Det kan for eksempel være faste indsovningsrutiner og bandlysning af skærm kort før sengetid.

Sundhedsstyrelsen har kun en såkaldt ‘svag anbefaling’ af melatonin til børn og unge uden diagnoser som adhd og autismespektrumforstyrrelser, da der kun »muligvis« er en lille gevinst ved behandling med melatonin, da det kan forbedre den »totale sovetid og reducere indsovningstiden.«

Melatonin kan samtidig give bivirkninger som hovedpine, kvalme, svimmelhed og maveproblemer.

»Effekten er relativt beskeden. Man skal behandle ret mange med melatonin, før én har positiv effekt. Vi nævner ikke antallet, da undersøgelserne viser forskellige resultater, men man skal behandle relativt mange,« siger Poul Jørgen Jennum.

I Kolding er Phillip Rosenkrands Meiling, der i dag arbejder på fuld tid som lagerarbejder, glad for, at han kom i behandling med melatonin som 14-årig.

»Jeg har taget det lige siden. Jeg har ikke oplevet bivirkninger. Det har kun været godt,« siger han.

Sundhedsstyrelsen fraråder, at man anvender melatoninpræparater, som ikke er ordineret af en læge.