Er du til nåle og lægebesøg, så vil det nok glæde dig, at Pfizer nu kommer med en melding om, hvornår vi igen skal stikkes.

Pfizers CEO Albert Bourla sagde torsdag, at folk sandsynligvis har brug for en boosterdosis af en Covid-19-vaccine inden for 12 måneder efter fuld vaccination.

Derudover, så skønner han også, at folk nok bliver nødt til at blive vaccineret mod virussen årligt, skriver CNBC.

Pfizer sagde tidligere på måneden, at opdaterede data fra kliniske forsøg, baseret på mere end 12.000 vaccinerede deltagere, viste, at vaccinen var yderst effektiv seks måneder efter den anden dosis.

Men efter det, tyder noget på, at effekten ikke varer ved. Derfor kan vaccinationer hvert år være nødvendig.

»Det er ekstremt vigtigt at begrænse den pulje af mennesker, der kan være modtagelige for virussen,« fortæller Albert Bourla. Han tilføjede, at vaccinerne vil være et vigtigt redskab i kampen mod meget smitsomme varianter.

I februar sagde Pfizer og BioNTech, at de testede en tredje dosis af deres Covid-19-vaccine for bedre at forstå immunresponset mod nye varianter af virussen.

Tidligere torsdag sagde Biden-administrationens Covid-responschef, videnskabsdirektør David Kessler, at amerikanerne skulle forvente at modtage boosterskud for at beskytte mod coronavirus varianter.