Peter Christian Guld husker tydeligt lyden af den knækkede træstamme, alt blodet fra ansigtet og de efterfølgende kaotiske minutter.

Men herefter er alt tåget hos Peter, indtil han fem dage efter lukker øjnene op i en hospitalsseng og kigger direkte op på en læge.

Og det var med en voldsom besked:

»Du har mistet dit højre øje, brækket dit næseben og fået kraniebrud i det meste af dit ansigt.«

Men hvad var der sket?

Fem dage forinden, den 2. januar i år, gik Peter en tur med sin nevø, da de kom forbi en lokal legeplads i Skyum i det nordvestlige Jylland.

På legepladsen, der er lavet af frivillige, bestod et af elementerne af to mindre træstammer, der står over kryds, mens en meget større træstamme står på tværs mellem de to andre.

Og i toppen af den store træstamme hang der et reb, som man kunne benytte til at kravle op i toppen af det store stykke træ, der ragede cirka fem meter op i luften.

»Kan du nå toppen?« spurgte Peter udfordrende sin nevø, men den lille dreng ville ikke prøve.

I stedet tog konkurrencemennesket Peter sagen i egen hånd og tog fat i rebet. Han fik taget to 'træk' op, før han pludselig hørte lyden af det, der skulle ende med at ændre hans liv på få sekunder.

Peter hænger nemlig her cirka to og en halv meter oppe i luften, da træstammen, der åbenbart var rådden efter vinterens regnvejr, knækker over.

Den 28-årige mand har kurs mod jorden og lander på ryggen, men et splitsekund efter rammer den tunge træstamme ham direkte i hovedet med voldsom kraft.

»Jeg kan mærke smerte, men er også i chok. Jeg prøver at rejse mig op, men kan mærke, at jeg bliver groggy, så jeg får sagt til min nevø, at han skal finde hjælp. På det her tidspunkt er mit ansigt og næseben så massakreret, at jeg trækker vejret gennem højre kind,« fortæller Peter i dag til B.T.

Sådan så Peter ud efter ulykken.
Sådan så Peter ud efter ulykken. Foto: Privatfoto
Vis mere

Han husker svagt at blive hentet af en helikopter, men derinde får han sovemedicin og bliver efterfølgende lagt i respirator.

»Det værste er, at jeg de næste dage drømmer ubehagelige drømme om, at mit hjerte går i stå, og at jeg dør. Jeg har jo minderne om ulykken, da jeg bliver lagt i respirator, så i mine drømme får jeg strøm til hjertet, men dør to gange og går i et med væggene. Men heldigvis har mit hjerte slået hele tiden,« fortæller han.

Fem dage senere, den 7. januar, bliver Peter vækket. Først af en læge, og herefter kommer hans mor ind i rummet og trøster sønnen.

Han er overvældet. Ked af det. Men også lettet over at være i live efter drømmene om død.

»Den dag og dagen efter er ubehagelig, fordi jeg jo har haft de drømme, så jeg er bange, men får heldigvis hjælp af lægerne, der sætter mig ind i virkeligheden,« fortæller Peter.

Peter er meget medtaget i ansigtet efter ulykken og mangler som sagt sit højre øje, men heldigvis har hjernen efter alt at dømme ikke taget skade.

Peter i dag. Han er 'sluppet' med et mistet øje og flere ar i ansigtet.
Peter i dag. Han er 'sluppet' med et mistet øje og flere ar i ansigtet.
Vis mere

Og det har psyken heller ikke.

»Jeg er ikke sur eller noget. Det her var sort uheld, og jeg har ikke tænkt mig at gå og være negativ. Det er da hårdt med et mistet øje og en sygemelding, men det skal nok blive bedre,« siger Peter, der arbejder som efterskolelærer.

Alligevel har Peter dog også et alvorligt budskab efter ulykken.

»Det her kunne lige så godt være to børn, der havde hængt i rebet, og hvad var der så sket?«

»Jeg håber, at det her gør, at politikere og andre folk sørger for, at man kigger legepladserne mere igennem. Sådan noget her må aldrig ske,« siger han.