Beviserne på det rundt om i Europa er uhyggelige.
I Sverige blev en topembedsmand dræbt. I Tyskland er et radikalt netværk, der ville omstyrte retsstaten, blevet optrevlet. Herhjemme var der også tegn.
Der er tale om en form for ekstremistisk trussel, som er farlig på niveau med højreekstreme miljøer.
Den har navnet antimyndighedsekstremisme.
Og ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, så er den blandt de trusler, som Danmark og danskerne skal være på vagt over for.
Det fremgår af den årlige trusselsvurdering fra efterretningstjenesten.
Her kan man læse, at fremkomsten af den nye ekstremisme hovedsagelig var drevet af coronapandemien.
»Antallet af antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Vesten ligger omtrent på niveau med terrorangreb udført af højreekstremister,« lyder det indledningsvist.
Og så:
»Særligt under covid-19-pandemien opstod der i Danmark protestgrupper og løst sammensatte netværk, der var stærkt kritiske over for myndighedernes håndtering af pandemien, og som i enkelte tilfælde har udøvet eller opfordret til voldelige handlinger,« lyder det.
»Før covid-19-pandemien var antimyndighedsekstremisme få og spredte, men under pandemien samledes antimyndighedsekstremistiske personer og grupper i et miljø under fælles slagord og narrativer vendt mod myndighederne,« skrives det videre.
Og så slås det fast, at mange af de grupper og netværk, som opstod i forbindelse med coronapandemien, nu er væk eller kraftigt reduceret.
Herhjemme har vi ikke oplevet konkrete terrorangreb. Men det har man i vores nabolande.
I Sverige blev den overordnede leder for landets psykiatri stukket med en kniv og dræbt under det årlige folkemøde i 2022.
Og i Tyskland stødte man på en endnu mere dramatisk udgave af antimyndighedsekstremismen.
Det skete, da de tyske myndigheder under stor mediebevågenhed i slutningen af 2022 kunne offentliggøre, at man havde optrevlet et større netværk, som havde til sinde at angribe dele af landet, tage magten og indsætte en prins som fungerende statsoverhoved i stedet for Rigsdagen, som skulle angribes.
Herhjemme finder antimyndighedsekstremisme hovedsagelig sted online.
I større eller mindre grupper samles personer, som er imod myndighedernes håndtering af alt fra coronavirus til støtte til Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj, og diskuterer modstanden.
»I dag er de antimyndighedsekstremistiske miljøer i Danmark primært aktive online, og udviklingen i miljøernes konspirationsteorier og fortællinger foregår hovedsagelig virtuelt,« skrives det i PETs trusselsvurdering.
B.T. har gennem en række artikler beskrevet, hvordan man hos eksempelvis Forsvarsakademiet har bidt mærke i, at man i bestemte grupper på Facebook og profiler på Twitter er gået fra kritik af coronahåndtering direkte til kritik af støtten til Ukraine.
Og netop en begivenhed som Ruslands invasion af Ukraine kan få indvirkning på den type miljøer.
Eller som det skrives i den årlige rapport fra PET med Center for Terroranalyse (CTA) som afsender:
»CTA vurderer på den baggrund, at det antimyndighedsekstremistiske miljø i særlig grad vil være modtageligt for konspirationsteorier og/eller misinformation, der spredes med det formål at destabilisere det danske samfund.«
»På den baggrund vurderer CTA, at udenlandske begivenheder eller handlinger kan have en afsmittende effekt på det antimyndighedsekstremistiske miljø i Danmark.«
Den udvikling bliver kaldt for 'potentiel farlig' af Jeanette Serritslev, der er forsker hos FAK.
Og professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der har studeret konspirationsteoretikere og danskernes holdninger til staten i forbindelse med corona, har også lagt mærke til radikaliseringen.
PET slår i sin rapport fast, at der siden coronapandemiens nedblusning er sket et lignende fald i antimyndighedsekstremismen online i Danmark.
Men som det skrives:
»Antimyndighedsekstremisme kan i perioder således være i en lavintensiv tilstand, men meget hurtigt antage et højintensivt niveau med fysiske manifestationer og opfordringer til voldsanvendelse, der kan radikalisere antimyndighedsekstremister yderligere.«
»Sådanne processer fører ikke nødvendigvis til fysisk vold, men den grundlæggende mistillid til systemet kan føre til radikaliserede tanker og udsagn, der fx kan spredes i virtuelle fællesskaber som trusler eller udsagn, der søger at legitimere politisk vold.«
