Personpåkørsel indstiller S-tog til og fra København H
Det står ikke umiddelbart klart, hvornår der igen kan køre S-tog til og fra Københavns Hovedbanegård.
Det står ikke umiddelbart klart, hvornår der igen kan køre S-tog til og fra Københavns Hovedbanegård.
Der kører sent onsdag ingen S-tog til og fra Københavns Hovedbanegård.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
- Der kører i øjeblikket ingen S-tog mellem Dybbølsbro og Vesterport St. Det skyldes en personpåkørsel ved København H, lyder det i opdateringen, der er delt klokken 22.57.
Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår driften vil blive genoptaget.
Rejsende kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden de tager afsted, lyder det videre.
RITZAU