DSB aflyser flere togafgange på Sjælland til og med søndag 12. juli.

Det skyldes manglende togpersonale, skriver DSB på sin hjemmeside

Det betyder, at regionaltog, der kører mellem Slagelse og Københavns Lufthavn udenom København H, nu er aflyst.

Samtidig kører der kun tog én gang i timen mellem Næstved og København H via Køge. 

Uden for myldretiderne kører toget mellem Nykøbing F, Næstved og København H en gang i timen.

DSB's supplerende myldretidstog er desuden sendt på sommerferie og er tilbage fra mandag 17. august.