De kom som en tyv om natten, brød ind i huset, og brutalt skar de hovederne over på seks høns.

Og hverken krop eller andet lå foran hønsehuset, da Pernille Fabricius mødte op til afhuggede hønsehoveder foran sine hønsehuse i Gåserepublikken i Dragør lørdag morgen.

»Jeg bliver rigtig vred, og rigtig ked af det. Man kan mene meget om høns, men det er mine høns, der er tamme og som kommer, når jeg kalder,« fortæller Pernille Fabricius til B.T. og fortsætter:

»Selvfølgelig bliver jeg ked af, at nogen har skræmt dem så meget. Det er en brutal død at få.«

Her kan man se, hvordan gerningsmændene brød ind i hønsehuset. Privatfoto

Pernille Fabricius fortæller, at de før har oplevet hærværk i Gåserepublikken, hvor der er blevet lukket en hund ind til hønsene eller sat ild til et hønsehus.

Gåserepublikken er en by med gåsehuse, der er blevet bygget af de to gåseholderforeninger Dragør Fjerkræavlerforening og Broen.

Her går gæs og andet fjerkræ rundt frit, hvor folk kan besøge byen, som de vil.

Men de har aldrig oplevet at møde op til et syn, som de gjorde lørdag morgen. 

De afhuggede hoveder i hønsehuset. Privatfoto

Syv ud af 14 voksne høns var væk, og der var intet andet spor end hovederne, der lå foran huset.

Jeg får lyst til at spørge, om du har nogen fjender?

»Nej, det har jeg ikke. Det var ikke nogen, der gik præcist efter vores hus og vores høns. Vores hus lå mere skjult end de andre huse.

Ifølge Pernille Fabricius var mordvåbnet enten en grensaks eller en fjerkræsaks, fordi hovederne var tydeligt klippet af.

»Der var meget lidt blod, og det undrede mig. De har slået dem ihjel nede i en tønde, og så klippet hovederne af.«

Det var ikke kun Pernille Fabricius, hvis høns der fik klippet hovederne af.

En anden kvinde i foreningen fik taget tre store gæs, der også fik kappet hovederne af, som bliv smidt ud i græsset.

Pernille Fabricius anmeldte episoden til politiet, som, ifølge Pernille Fabricius, har taget episoden meget alvorligt.

Nu taler de med politiet om, hvordan de kan se nærmere på overvågning, så de kan være sikre på, at en så voldsom episode ikke finder sted igen.

Pernille Fabricius ved ikke, hvem der står bag forbrydelsen, men hun ved, at det ikke er de unge mennesker i Dragør.

»Jeg kender de unge mennesker i Dragør, fordi jeg har været skolelærer i 100 år, og de tør sgu da ikke at gå ind og tage en gås. De er kæmpestore. Det er jo ikke grillkyllinger, vi har rendende dernede.«