»Det er en svinestreg og tyveri ved højlys dag.«
Sådan indleder Per Porsborg samtalen med B.T., mens han fortæller om et hackerangreb, der sendte 19.000 kroner af hans hårdt tjente penge til udlandet. Først til en konto, der foregav sig for at være et amerikansk universitet – efterfølgende havnede pengene i Litauen.
Den 64-årige socialpædagog retter nu skyts mod Jyske Bank, der skriftligt har erkendt, at Per Porsborg var udsat for et hackerangreb.
De kompenserede ham for 11.000 kroner. Men der mangler noget. De resterende 8.000 kroner, mener han.
»Jeg forstår ikke, hvor de bliver af. Det er som om, jeg bliver snydt to gange. Først af hackere, dernæst af banken. Det er en gigantisk hovedpine,« lyder det fra Per Porsborg, der tilbage i starten af januar 2025 vågnede til en mystisk bankoverførsel.
»Jeg vågner om morgenen og kigger på min netbank. Jeg tænker 'det var da mærkeligt.' Jeg kan se, at der er blevet hævet 19.000 kroner, og at de er sendt til et universitet i USA.«
Men ved nærmere eftertjek af bankoverførslen stod der et lille symbol i navnet på dét universitet, pengene var blevet overført til.

I overførslen stod der nemlig, at pengene var sendt til: »Flywire*lut University.«
»Jeg så det og tænkte med det samme, at der var noget helt galt. Jeg nævnte det også over for banken, der gav mig ret. Min konto var blevet hacket,« uddyber Per Person, der samtidig påpeger, at hackerne havde fået tiltusket sig adgang til hans MitID.
Hvordan hackerne har kunnet bære sig ad med det, er han meget uforstående overfor.
Lukas Hundt Petersen er uddannet ved Københavns IT-universitet og har forsket i MitID's servere. Han har sågar selv prøvet at hacke dem. Det gjorde han med lethed, men fortæller også, at det var før den såkaldte 'QR-kode' blev en del af sikkerhedsgodkendelsen.
I sommeren 2023 strammede Digitaliseringsstyrelsen deres sikkerhed op. De tilførte QR-koden, der gør, at hackere ikke kan logge på MitID - medmindre man sidder i samme rum:
»Min vurdering er, at MitID er blevet langt sikrere at bruge, men der er altid måder, man kan snyde,« siger programmøren til B.T. og tilføjer, at den nylige sikkerhedsforanstaltning med QR-koden er sket på baggrund af en stigning i svindel med netop MitID.
»Det, de har gjort nu, er, at QR koden består af billeder, der skifter hvert tiende sekund, og efter 20 sekunder er de der ikke mere. Man skal altså lykkes med at snyde nogen inden for 20 sekunder,« uddyber Lukas Hundt Petersen.
Tilbage hos Per Porsborg er der dog stadig utilfreds at spore med bankens behandling. Også selvom banken har givet ham 11.000 tilbage af de 19.000 kroner, han fik svindlet fra sin konto:
»Hvem beskytter os forbrugere? Banken gør i hvert fald ikke. De gør mig til skyldig ved at tilbageholde mine 8.000, men der er jo ingen bevisførelse. De erkender jo, at jeg er blevet svindlet, så jeg forlanger at få det fulde beløb tilbage.«

Jyske Bank fortæller til B.T., at hvis man selv har »muliggjort den uberettigede anvendelse af MitID«, så udløser det en egenbetaling på 8.000 kroner.
Banken fortæller derudover til B.T., at man ikke vil kommentere enkeltsager. De vil heller ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt Per Porsborg fremtidigt kan føle sig tryg ved at være kunde i banken.
Susanne Faber, der er pressechef for Jyske Bank, siger følgende:
»Vi kan ikke sige det her ofte nok: Vær meget, meget opmærksom, når du handler online eller overfører beløb digitalt.«
Tilbage hos Per Porsborg har han nu taget sagen i det finansielle ankenævn, der behandler sager af denne karakter. Susanne Faber fastslår dog, at klagen først og fremmest ryger forbi bankens juridiske afdeling.
